Endoskopien i Holbæk søger sygeplejerske til barselsvikariat, Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus
Har du lyst til at arbejde med korttidssygepleje og specialisere dig i et spændende speciale? Så er denne stilling i endoskopien måske noget for dig.
Der er et babyboom i endoskopien og derfor søger vi en kollega i et barselsvikariat på 12 måneder.
Om afsnittet
Vores arbejdsfællesskab består af 16 sygeplejersker, 1 husassistent og 2 faste sekretærer. Vi har en fast afsnitslæge samt flere læger, som dækker undersøgelsesstuerne på skift. Derudover har vi skoperende sygeplejersker, som bemander stuerne.
De fleste undersøgelser i endoskopien er ambulante forløb. Vi udfører forskellige endoskopiske undersøgelser bl.a. gastroskopi, koloskopi, EMR og ERCP.
Vi er pr. 1. marts 2025 opstartet NAPS (Nurse Administrerede Propofol Sedation) i endoskopien, som på nuværende tidspunkt varetages af 2 læger og 1 sygeplejerske med NAPS-uddannelse.
Om jobbet
Jobbet har flere delfunktioner:
- Modtagelse og klargøring af patienter i vores observationsstue før undersøgelsen.
- Information til og observation af patienten under undersøgelsen.
- Assistere skopøren under undersøgelsen.
- Vejledning og tæt observation af patienten efter undersøgelsen ved behov
- Sikker og hygiejnisk korrekt håndtering af skoper.
Endoskopien har et hurtigt patientflow og der arbejdes med korttidssygepleje, hvor der er særlig fokus på at støtte, vejlede og skabe tryghed for den enkelte patient i den korte kontakt undersøgelsen tager. Derfor er vores tætte, tværfaglige samarbejde mellem skopøren og sygeplejerskerne på undersøgelsesstuerne særlig vigtig.
Pr. 1. april indgår personalet fra endoskopien i kirurgisk afdelings vagtdeling. Det betyder, at personalet fra endoskopien skal dække weekendvagt (lørdag og søndag) hver 8. uge i sengeafsnittet i et fast rul. Personalet skal derudover dække 1 helligdag om året i sengeafsnittet.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig et alsidigt job med en travl og spændende hverdag
Du kommer til at arbejde i et afsnit, hvor vi har stor opmærksomhed på vores arbejdsmiljø og hvor det tætte, tværfaglige samarbejde vægtes højt. Som en del af Holbæk Sygehus´ strategiarbejde, arbejder vi målrettet for at skabe en kultur for Psykologisk Tryghed.En kultur for åben og ærlig dialog og hvor man bliver mødt med respekt af og nysgerrighed fra sine kollegaer.
Hver tirsdag morgen er der afsat tid til f.eks. undervisning, vidensdeling eller orientering.
Du vil deltage aktivt i simulationstræningen, som afholdes 3 gange om året i endoskopien. Seancerne faciliteres af et meget engageret og erfarent team af læger og sygeplejesker.- fredag i oktober deltager du i vores faste temadag for hele Kirurgisk Afdeling.
Derudover er der forskellige sociale arrangementer i afdelingen i løbet af året.
Du får tildelt en mentor, som du følger tæt den første måned og derudover afholder vi løbende evalueringssamtaler.
Din arbejdstid er 37 timer/uge eller efter aftale og din arbejdstid ligger mellem 7.00 og 16.00. Endoskopiens åbningstid er 7.30-16.00
Om dig
Du er sygeplejerske og ønsker et barselsvikariat på 12 måneder.
Du må meget meget gerne have erfaring inden for det endoskopiske speciale, men det er ikke et krav, da du vil få en grundig oplæring.
Derudover vil du passe rigtig godt ind, hvis du- har evner og interesse inden for korttidssygepleje
- trives i en travl hverdag med pludselig omskiftelighed
- har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt
- har teknisk flair
- er åben og omstillingsparat for nye opgaver bl.a. vagtdelingen
- har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø med bl.a. smil og humor
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til annoncen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lotte Bøwig på 59481544 eller på lbol@regionsjaelland.dk
Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Bare ring og aftal en tid, så vi kan tage pænt imod dig.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning - senest d. 14. april 2025 kl. 8.00
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 17
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.