Pædagogmedhjælper til arbejdet med unge med udviklingshæmning søges til Uddannelsescenter UiU - København
Søg jobbet
Område: PædagogikAnsøgningsfrist:
- 11.2024
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Uddannelsescenter UiU søger pædagogmedhjælper
Uddannelsescenter UiU er Københavns Kommunes skole under STU – Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. UiU giver unge fra 15-25 år et 3-årigt uddannelsestilbud. Desuden er vi Københavns kommunes 10. klasse tilbud for unge med vidtgående vanskeligheder.Alle elever har en lettere eller sværere grad af udviklingshæmning. Uddannelsescenter UiU er pt i en udvidelsesproces, og vi har derfor brug for nye medarbejdere.
UiU har i skoleåret 2024-2025 117 elever, og den tilhørende klub har 64 medlemmer. Vi er i alt ca. 110 ansatte. De unge er inddelt efter funktionsniveau i 5 spor og 11 huse med lærere, pædagoger, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter og pædagogiske medhjælpere tilknyttet.
UiU har 5 Spor/afdelinger – Se mere på vores hjemmeside www.uiu.aula.dk
Overordnet tager vi udgangspunkt i en anerkendende tilgang med udgangspunkt i det, den enkelte elev er god til, ligesom vi bestræber os på, at eleverne udvikler sig til at blive så selvstændige og socialt kompetente som muligt, så de får maksimal mulighed for at få indflydelse på deres fremtidige liv.
Den ledige stilling er i Spor E, hus 3 hvor eleverne udover deres udviklingshæmning har autismespektrum forstyrrelser og befinder sig på et middel/tidligt udviklingstrin.
Der arbejdes med en høj grad af struktur og forudsigelighed i dagligdagen plus alternativ kommunikation eksempelvis i form af tegn til tale og piktogrammer. Tilgangen til eleverne i E3, er i udpræget grad individuel.
Du vil blive ansat på UiU til varetagelse af de pædagogmedhjælperopgaver, der skal løses i Sporet. Spor E er opdelt i mindre teams afhængigt af elevernes behov for eksempelvis eget rum, ro og overskuelighed. Teamet du indgår i, vil udover dig bestå af en lærer, en pædagog og en pædagogmedhjælper.Der er pt syv elever i hus 3.
Arbejdet som pædagogisk medhjælper kræver selvstændighed, samarbejdsevne og overblik. Du skal have lyst til at arbejde i et udviklings- og uddannelsesorienteret miljø, hvor elevernes uddannelse er individuelt tilrettelagt. Generelt bygger vores omgangsform på tillid og gensidig respekt, og vi har en uformel og anerkendende omgangstone.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der- fremstår tydelig og robust
- har indlevelsesevne og øje for den enkelte elevs særlige behov og udtryksmåde
- kan bidrage med godt humør og god energi
- kan varetage diverse plejeopgaver
- har lyst til at arbejde med, eller har kendskab til, mennesker med udviklingshæmning og diverse diagnoser
Stillingen er på gennemsnitligt 28 timer pr. uge fordelt på 200 skoledage.
Arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet fra kl. 8.00-16.00, primært kl. 8.00-13.40.
Skolen har nogle få aftenarrangementer i løbet af skoleåret. Vi følger skolernes ferieplan og holder fri i skoleferierne.
Yderligere oplysningerLøn efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 28 timer ugentlig med start 1. februar 2025.
Ansættelsessted: Uddannelsescenter UiU, Horsebakken 19, 2400 Kbh. NV
Ved ansættelse i Københavns Kommune er der tre måneders prøvetid.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Walbom for mere infomation om stillingen på 33 66 89 06.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelser.
Søg via linket senest tirsdag den 26. november 2024Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 4. december 2024.