Kirkesanger
Kirkesanger ved V. Skerninge, Ulbølle og Hundstrup sogne
Stillingen som kirkesanger i V. Skerninge, Ulbølle og Hundstrup Pastorat er ledig pr. 1. maj 2025, gerne før. Stillingen er på 15 timer pr. uge.
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:
- Sangledsagelse til gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, herunder vielser, bisættelser, dåb m.v. Desuden medvirken ved kor og soloindslag
- Korvirksomhed i samarbejde med organisten:
- Babysalmesang, salmerytmik, spirekor, ungdomskor, voksenkor
- Stemmetræning for børne-ungdomskor samt voksenkor. Deltagelse i højtidskor. Medvirken ved fællessangsarrangementer i sognehuset
- Samarbejde med præst og organist omkring minikonfirmander, kor- og konfirmandweekend samt nye tiltag.
Vi tilbyder:
- Et åbent og positivt samarbejde
- Vide rammer for musikalsk udfoldelse.
Vi forventer, at du:
- Har en god sangstemme og en bred musikalsk interesse
- Har erfaring med at stemmetræne korister
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
- Er loyal, engageret og fleksibel (aftenarbejde kan forekomme)
- Er åben for alternative gudstjenester.
Ansættelsen sker ved Vester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup menighedsråd.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som hhv. kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Lønnen vil ved ansættelsen blive fastlagt efter uddannelse, kvalifikationer, omfang mm. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Niels B. Overgaard, tlf. 62241109, mail nbo@km.dk eller til organist Heidi Buch Klemmen tlf. 29620012, mail heidi.organist@gmail.com.
Ansøgning med relevante bilag skal sendes til 7699fortrolig@sogn.dk og være menighedsrådet i hænde senest den 24. marts 2025.
Samtaler med sangprøve finder sted fredag den 28. marts.
Det kan oplyses, at der må forventes indhentet referencer/børneattest.