Afdelingsleder og pædagogisk fyrtårn - Toftlund

apartmentArrild Friskole og Børnehus S/I placeToftlund calendar_month 

Afdelingsleder og pædagogisk fyrtårn.

Vil du prøve kræfter med ledelsesopgaver, samtidig med at du er pædagog og skaber trivsel og udvikling for børnene i vores Børnehus?

I vores dejlige Børnehus får du det bedste fra begge verdener – meningsfuldt pædagogisk arbejde og ledelsesansvar.

Hos Arrild Friskole og Børnehus leder vi efter dig, som har et godt fagligt fundament, brænder for børnene og det pædagogiske arbejde og som også har mod på at kaste sig over nogle mere administrative og koordinerende opgaver. Du bliver en fast del af Børnehuset, som har 15 skønne småbørn og 30 skønne børnehavebørn samt 10 skønne medarbejdere - og så mangler vi bare dig.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet pædagog og du har lysten til både den pædagogiske og ledelsesmæssige opgave. Vi glæder os til sammen at sætte dine kompetencer i spil, hvad end du kommer med.

Der vil naturligvis være afsat tid til dine ledelsesopgaver. Du bliver blandt andet ansvarlig for den daglige ledelse i tæt samarbejde med vores skoleleder og bogholder.

Hovedopgaven er at gå forrest i den pædagogiske udvikling.

Af opgaver kan nævnes:

  • Vagtplaner, vikarplaner, arbejdets tilrettelæggelse, mødeindkaldelser, referater mm
  • Kontakt med eksterne parter ex. kommunen og PPR.
  • Ex. sparring samt MUS-samtaler.
  • Forældresamarbejde
  • Du referer til og holder teammøder med skolelederen.
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder

Om os

Arrild Friskole og Børnehus er et privat Børnehus og del af den frie grundskole verden. Børnehus og skole deler bygninger, Børnehuset har gode grupperum og en dejlig legeplads. Arrild Friskole og Børnehus ligger i naturskønne omgivelser - tæt på skov, sø og hede.

Vi bruger naturen og har et godt samarbejde med lokalbefolkningen.

I Børnehuset bliver du en del af et meget mangfoldigt hus i mere end én forstand – både når det kommer til børn, forældre og medarbejdere er vi en god og blandet flok, og hos os er der ikke nogen, som ikke passer ind. Vi er gode til at bringe husets mange forskellige kompetencer og interesser i spil og lære af hinanden.

Det er vigtigt for os, at vi til enhver tid ser det enkelte barn individuelt og som del af en gruppe.

Vi har særligt fokus på bevægelse og sprog. Bl.a. sproget da vi modtager børn med et andet modersmål end dansk.

Forældrene og bestyrelsen er en daglig, aktiv og engageret medspiller.

Vi følger Tønder Kommunes normeringsnøgle.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vi håber, du kan starte 01.01.2025, men vi venter også gerne på dig.

Vil du vide mere?

Yderligere information vedrørende stillingen kan fås hos Arrild Friskole og Børnehusets leder Mie Møller 44128459, hvor der ligeledes kan aftales et besøg i Børnehuset.

Læs mere om os på hjemmesiden www.arrildfriskole.dk eller på Facebook.

Ansøgning sendes til: skolen@arrildfriskole.dk

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer samt evt. referencer.

Ansøgningsfrist 22.11.24 kl.10.00

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- samt børneattest.

electric_boltStraks start

Planlægger

apartmentDansani A/SplaceHaderslev, 27 km fra Toftlund
kvalitet. Du vil få reference til afdelingsleder i Plan, Vibeke Mortensen, og indgå i et dedikeret team, der arbejder tæt sammen for at optimere og effektivisere vores produktionsprocesser. Dine primære arbejdsopgaver:  •  Planlægning af produktionsordrer...
apartmentAabenraa KommuneplaceAabenraa, 27 km fra Toftlund
foruden teknisk/administrativt personale og ledelsesteamet. Ledelsesteamet består af skolelederen og to afdelingsledere med undervisningstid. Derudover har vi en konsulent, hvis arbejdsområde er styrkelse af almenområdet samt det udvidede...
apartmentKolding Kommune - OvermarksgårdenplaceKolding, 42 km fra Toftlund
muligheder. Overmarksgården har 44 pladser samt 4 herbergs pladser. Overmarksgårdens personale udgøres af mange faggrupper, hvor alles kompetencer kommer i spil. Der er ca. 40 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger. Du vil refererer til afdelingslederen...