Pædagog til vuggestuegruppe i Filosofvænget (barselsvikariat) - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2024
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du arbejde i en vuggestue, hvor høj faglighed, med nærvær, omsorg, tryghed og fællesskaber, er nøgleord i den daglige pædagogiske praksis?
Vil du være i en vuggestue, hvor en anerkendende tilgang, udvikling i børnehøjde i børnefællesskaberne og et stærkt forældresamarbejde er et bærende fundament for den pædagogiske tilgang og praksis til børn og forældre?
Så er Filosofvænget det rette sted for dig. Vi søger en pædagog, som har interesse eller erfaring med natur, sprog og/eller bevægelsesarbejdet med denne målgruppe, da vi har brug for at få styrket fagligheden omkring disse temaer. Du skal være tilknyttet en vuggestuegruppe med 13 børn sammen med en pædagog og to medhjælpere, hvor du har indflydelse på den daglige pædagogiske praksis, og kan få daglig/ugentlig sparring af dine kollegaer/leder.

Du kommer til at arbejde i et stueteam, og et team på tværs af huset, hvor vi har forskellige mødeforaer for af kvalificere dagligdagen for børnene.

Du skal samarbejde med en gruppe af kollegaer med høj faglighed, der arbejder målrettet ud fra ovenstående. Vi arbejder i teams og har filosofien: Teamwork makes the dream work. Vi er fagligt dygtige, engagerede, aktive, stabile og med en god tone og godt humør i hverdagen, så lykkes vi alle bedst muligt.
Vi arbejder for af skabe høj kvalitet med metoderne og principperne omkring TOPI (tidlig opsporing), Marte Meo, de 10 sprogstrategier, Sprogtrappen og læseleg, og forventer, at alle byder ind i det faglige spor, så vi sammen får sat et højt fagligt niveau.
Vi har to ansatte ressourcemedarbejdere som vi kan benytte i vores klynge. De har fokus på udviklingen af den pædagogiske kvalitet, sprogarbejdet og forældresamarbejdet. Ressourcemedarbejderne er uddannet hhv. pædagog og socialrådgiver, og er begge Marte Meo-uddannet.

Vi prioriterer fælles uddannelse, vi har fælles pædagogiske temaer på for alle medarbejdere i den udstrækning det er muligt, så vi skaber fælles viden og et fælles sprog. Vi har en pædagogisk koordinator/fagligt fyrtårn ansat, som er med til at udvikle vores pædagogiske praksis, laver materiale og indkøber materiale, og er med til sidemandsoplæring på alle stuer, hvor refleksion, feedback og dialog om praksis også er en del af opgaven.

Vi søger en pædagog, som
  • har et positivt menneskesyn, ser muligheder og ressourcer i mennesker
  • er en teamspiller og er god til af spille sig selv og andre gode
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre, kollegaer og ledelse
  • kan arbejde i børnehøjde, kan lide børn og kan lide af lege
  • kan skabe forudsigelige rammer for børnene i samarbejde med kollegaerne
  • kan stå med ansvar for pædagogikken og forældresamarbejdet på stuen
  • er fagligt bevidst og betragter arbejdet som pædagog som en vedvarende læreproces
  • har gode samarbejdsevner i forhold til forældre, kollegaer, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
  • kan tilføre energi og mod til det gode arbejdsmiljø og være med til af skabe et stærkt arbejdsfællesskab
  • kan reflektere over egen praksis i samspil med sine kollegaer
  • kan dokumentere sit pædagogiske arbejde både mundtligt og skriftligt
  • vil være med til at videreudvikle vores pædagogiske praksis
  • er god til at planlægge, strukturere og udføre både spontane og planlagte aktiviteter
Vuggestuen Filosofvænget er normeret til 72 børn, der er fordelt på seks stuer. Vi holder til i et stort, lyst hus i tre etager og har gode fysiske rammer. Vi har et par dejlige legepladser inddelt i legezoner med gode muligheder i udemiljøet, som vi er i gang med af udvikle.

Bispebjerg Kirkegård og Utterslev Mose er i vores nærmiljø i udkanten af København NV, som giver flere muligheder i uderummet. Vi arbejder tæt sammen stuerne og hinanden imellem og på tværs af etagerne med fokus på at styrke de pædagogiske og arbejdsfællesskaberne på tværs af huset.

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker at besætte barselsvikariatet den 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Yderligere oplysninger eller aftale om besøg kan aftales med pædagogisk leder Tor Lack-Pedersen på 23 72 96 59/gf9q@kk.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig, som ser denne stilling, som en mulighed for at gøre en forskel i den pædagogiske hverdag på Filosofvænget for vores 72 guldklumper i et tæt samarbejde med forældre og kollegaer.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 12. november 2024

apartmentDen private institution Pakhuset S/IplaceKøbenhavn
SÅ ER DET NU DU SKAL SLÅ TIL ! Den Private Institution Pakhuset søger pædagog til vores dejlige børnehave. Vi søger lige nu den helt rigtige pædagog til vores dejlige hus med i alt 60 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Vi har 3 aldersintegrerede...
local_fire_departmentHaster

Pædagog

apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Pædagog søges til Blomsterspiren – Er du vores nye kollega i Vuggestuen? Brænder du for at skabe trygge, kreative og udviklende rammer for børn i alderen 0-3 år? Vil du være en del af en institution, hvor fællesskab, leg og glæde er i fokus? Så...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  30.  11.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Kan du lide at lege, og ser du den voksnes rolle i legen som en stor værdi? Så læs med her Som pædagog i Svinget...