Afdelingsleder til Munkebjergskolens børnemiljø

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Kan du lede inddragende processer med positivt sind, glimt i øjet og god energi?

Da vores afdelingsleder for skolens børnemiljø er gået på pension, søger vi en afdelingsleder som med positivt sind, glimt i øjet og god energi vil være sammen med os om at skabe en fantastisk skole for vores skønne elever og medarbejdere. Det er afgørende for os, at vores nye leder kan genkende sig selv i vores fem værdier: Fællesskab, Respekt, Tillid, Ambitioner og Engagement, som både danner grundlag for, hvad vi står for som skole og hvad vi ønsker os af en kommende afdelingsleder.

Fællesskab

På Munkebjergskolen har vi stort fokus på at støtte udviklingen af gode relationer for vores 550 elever - både i klasserne og på tværs af årgange og alderstrin. Lige nu er vi i gang med forberedelserne af en stor musical, som vi afholder hvert andet efterår med deltagelse af alle skolens elever.

Musik er i det hele taget en grundpille i skolens fællesskab, hvilket bl.a. ses ved daglig morgensang i børnemiljøet og at vi har en levende skolesang.

Som afdelingsleder vil du blive en del af et stærkt fællesskab med skolens to øvrige ledere, 35 lærere/børnehaveklasseledere, 13 pædagoger, tre pædagogmedhjælpere og en sekretær. Vi har et godt arbejdsmiljø, høj social kapital og vi lægger vægt på at være gode kollegaer for hinanden både i og på tværs af faggrupper.

Skolen er beliggende i et varieret boligområde i Odense M nær Centrum, og vi oplever stor søgning fra elever både i eget skoledistrikt og uden for distriktet. Vi har en særdeles medlevende forældrekreds og skolebestyrelse, der bakker engageret op om skolens målsætninger og i dagligdagen fungerer som konstruktive samarbejdspartnere.

Vi ønsker os, at du som afdelingsleder agerer som en holdspiller, der vil være med til at videreudvikle fællesskabet på vores skole. Vi søger en leder, som har lyst og kompetencer til at arbejde aktivt for at gøde synergieffekter og relationer både blandt elever, medarbejdere og i lederteamet.

Respekt

Som certificeret UNICEF rettighedsskole arbejder vi målrettet med at give eleverne en forståelse af, at alle har ret til at blive mødt værdigt og respektfuldt. Vi tager elevernes stemme alvorligt og har velfungerende elevråd og rettighedsråd.

Vi har en super engageret medarbejdergruppe med mange forskellige interesser og kompetencer, og vi oplever at diversiteten beriger den fælles opgaveløsning.

Vi ønsker os en afdelingsleder med et stærkt tværprofessionelt blik, som ser muligheder i samarbejde mellem skolens forskellige faggrupper og personligheder. Vi forventer, at du som afdelingsleder både ser værdi i at bringe dine kompetencer i spil, men at du også kan træde tilbage og nyde at give plads til andre.

Tillid

Det er vigtigt for os at møde vores elever og deres forældre med en grundlæggende tillid til, at de gør deres bedste, og når noget undrer os, tilgår vi det med nysgerrighed og tager ansvar for at lægge op til en konstruktiv dialog.
Vi arbejder tæt sammen i professionelle læringsfællesskaber og har stort fokus på at videreudvikle en kultur med høj psykologisk tryghed. Vi tror på, at det er afgørende at have et arbejdsfællesskab, hvor mennesker er optagede af læring og udvikling, og hvor man kan tale åbent om fejl og uenigheder.

Skolen er kendetegnet ved en høj medarbejderfastholdelse og et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere, der er præget af tillid og gensidig respekt.

Vi ønsker os en afdelingsleder, som er tillidsskabende og positivt indstillet og som er kommunikativ dygtig både i tale og skrift. Det er vigtigt for os, at du som leder er relationelt stærk både i forhold til elever, forældre, personale og skolens øvrige samarbejdspartnere.

Ambitioner

På Munkebjergskolen arbejder vi proaktivt og intensivt med moderne didaktikker og vi ved, at vi skal være fleksible og nytænkende for at kunne arbejde med elevernes uddannelse, dannelse og trivsel. Vi er optagede af, hvordan vejledning og ledelse understøtter dette.

Du vil som afdelingsleder blive en del af udviklingsarbejdet på skolen, hvor dit primære fokus vil være skolens børnemiljø, der dækker forårs-SFO, SFO og 0.-5. årgang. I den nærmeste periode skal vi bl.a. have fokus på fritidspædagogikkens særlige rolle i skolens hverdag.

Vi søger en afdelingsleder, som er ambitiøs på egne og skolens vegne og som kan færdes i spændingsfeltet mellem pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk og administrativ ledelse. Vi forventer, at du er fagligt velfunderet og arbejder systematisk, målrettet og fleksibelt.

Du behøver ikke have stor ledelseserfaring, men meget gerne erfaring med både at planlægge, lede og evaluere pædagogisk udviklingsarbejde og med at løse en bred variation af daglige driftsopgaver. Vi søger en leder med lærerbaggrund; gerne med relevant lederuddannelse og -erfaring.

Engagement

Som skole arbejder vi hver dag på at tænde elevernes gnist til at lære og udvikle sig. Vi står på et stærkt fundament, fordi skolen helt grundlæggende er velfungerende, hvilket giver os overskud til at gå nye veje. Vi kan godt lide at forfølge engagement; hvad end det kommer fra elever, medarbejdere eller forældre.

Aktuelt arbejder vi fx med forskellige mellemformer og midlertidig holddannelse - og på foranledning af skolens rettighedsråd og elevråd, har vi åbnet en genbrugsbutik på skolen.

Vi søger en afdelingsleder, som er nærværende og empatisk og arbejder godt med åben dør uden at være bange for at forlade kontorskolen. Vi ønsker os en leder, som selv udviser glæde og entusiasme i sit daglige arbejde og som samtidigt er optaget af at lede sig selv sundt og bæredygtigt, så hun/han kan være en stærk rollemodel for skolens ansatte.

Vi kan garantere, at du som afdelingsleder for vores børnemiljø vil få en mangfoldighed af spændende og udviklende arbejdsopgaver, der alle peger mod at skabe en fantastisk skole for vores elever. Opgaverne involverer dog ikke vikardækning – den tager vores dygtige sekretær sig nemlig af. Den endelige opgaveportefølje kan tilpasses i lederteamet, når vi har fundet den rette afdelingsleder. Blandt opgaverne for børnelederen er:

  • Pædagogisk ledelse af den samlede personalegruppe samt opgave- fagfordeling i samarbejde med det øvrige ledelsesteam
  • Organisering af børnemiljøets struktur og rammer, herunder årshjul for aktiviteter, arbejdstidsplanlægning og skemalægning for undervisning, SFO, FSFO (forårs-SFO) og SFO2 (klub)
  • Personaleledelse af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnemiljøet, herunder MUS
  • Faglig ledelse af undervisningen og faglig understøttelse af skolepædagogernes rolle i undervisningen
  • Strategisk skoleudvikling med fokus på børnemiljøet i samarbejde med ledelsen, medarbejderne og SB
  • Ledelse af mangfoldige faglige og inkluderende læringsmiljøer i samarbejde med skolens dygtige vejledere
  • Ledelse af SFO herunder struktur, organisering og understøttelse af et attraktivt tilbud i samarbejde med SFO-koordinatoren og pædagogerne
  • Ledelse og planlægning af forårs-SFO hvert år fra 1.3. – 30.6. i samarbejde med FSFO-koordinatoren
  • Tovholder og procesleder på elevsager i børnemiljøet i samarbejde med klasseteams, vejledere og PPR
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i løntrin 46. Tiltrædelse 1. januar 2025.

Vil du vide mere?

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og du er velkommen til at kontakte os. Vi modtager også meget gerne dit besøg til en rundvisning og en uforpligtende snak på skolen. Skriv en mail til skoleleder Finn Holm Ewald på fhe@odense.dk for at lave en aftale.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 6. november 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes i Forskerparken, Forskerparken 10, 5230 Odense M. den 12. november 2024. 2. samtaler afholdes den 26. november 2024. Hvis du inviteres til 2. runde, skal du være indstillet på at udfylde en personprofilanalyse og modtage en tilbagemelding på denne mellem 1.

og 2. samtale.

local_fire_departmentHaster

Afdelingsleder til STU og VSU

apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceFaaborg, 35 km fra Odense
Afdelingsleder søges til STU og VSU  •  Under Det Socialfaglige Område i FaaborgMidtfyn Kommune Brænder du for at lede og udvikle et socialfagligt tilbud for unge og voksne med særlige behov? Har du lyst til at arbejde i en kommune, hvor faglighed...
business_centerHøj løn

Specialpædagogisk afdelingsleder

apartmentKlintebjerg EfterskoleplaceOtterup, 13 km fra Odense
Er du passioneret omkring special pædagogik og efterskole, og ønsker du at gøre en forskel for unge med særlige læringsforudsætninger? Så er det dig, vi leder efter! Hvem er vi! Om Klintebjerg Efterskole: Klintebjerg Efterskole ligger i det...
apartmentFonden Asgaard-SødingeplaceRinge, 18 km fra Odense
på det gode arbejdsmiljø og er i øjenhøjde med dit personale Dit ledelsesrum: Som afdelingsleder indgår du i et tæt samarbejde med interne og eksterne aktører – fx beboere, pårørende, medarbejdere samt kommunale socialrådgivere m.v. Du skal således...