Fritidsjob i Børnehaven Troldehøj

apartmentBrønderslev Kommune placeBrønderslev calendar_month 

Er du mellem 15 og 17 år og på jagt efter et fritidsjob, hvor du får indblik i, hvad arbejdet som pædagog indebærer? Så læs med her.

På dagtilbudsområdet i Brønderslev Kommune vil vi gerne være med til at gøre det muligt for unge at prøve kræfter med det pædagogiske område, hvor du vil få mulighed for at hjælpe personalet med praktiske opgaver og med at lege med børnene i eftermiddagstimerne.

Om jobbet

Fritidsjobbet er på 2-6 timer pr. uge, med mulighed for flere timer på skolefridage. Omfang og fordelingen af timer aftales med den lokale dagtilbudsleder fra gang til gang, så der tages hensyn til din eventuelle skolegang. Timerne vil placeres efter aftale med dig på skoledage og skolefridage i henhold til arbejdsmiljølovens regler for unge under 18 år.

Når du starter, vil du blive introduceret grundigt til jobbet og dine opgaver. Du vil blive tilknyttet en “makker”, der er en kollega blandt det faste personale, som vil være med til at sikre, at du får en god opstart. Der vil desuden altid være nogen, du kan spørge om hjælp, når du er på arbejde.

Dine opgaver kan fx være:

  • Boldspil med børnene
  • Kreative aktiviteter med børnene fx tegne, lave perleplader
  • Højtlæsning for børnene
  • Spille spil med børnene
  • Dække bord og rydde af
  • Tømme opvaskemaskine
  • Oprydning på stuerne og på legepladsen

De konkrete arbejdsopgaver aftales med dagtilbudslederen.

Hvordan søger jeg?

Lyder jobbet som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage en ansøgning fra dig. Skriv i ansøgningen lidt om dig selv, hvorfor du søger fritidsjobbet og hvorfor vi skal vælge lige netop dig. Fortæl også gerne, hvis du har idéer til, hvordan du kan bidrage til fritidsjobbet.

Det kan for eksempel være, at du er god til at tegne, bage, spille fodbold eller synge. Det kan også være, at du bare er rigtig god til børn og derfor er nysgerrig på faget.

Din ansøgning sendes elektronisk ved at klikke på linket til højre på siden.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte: ...

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Tiltrædelse af stillingen sker snarest muligt eller efter aftale med dagtilbudslederen.

Du vil blive ansat som timelønnet efter gældende overenskomst.

Du vil desuden være omfattet af tavshedspligten.

Ved ansættelse af personer, der er fyldt 15 år, vil der blive indhentet børneattest jf. ‘Bekendtgørelse om indhentelse af børneattester ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, fritids- og klubtilbud’ (§ 2, stk. 3).

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.

I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

apartmentResolut - Helt Rent ApSplaceFjerritslev, 45 km fra Brønderslev
hveranden weekend, så er du på jagt efter det gode fritidsjob, hvor du kan være dig selv og på egen hånd sætte 2 streger under solidt håndværk ifa. rengøring på stabilt plan, så lad os endelig høre fra dig. Vi er kontaktbare via vores mail info@resoluthr.dk...
apartmentFeriepartnerplaceHjørring, 22 km fra Brønderslev
Godt og fleksibelt fritidsjob ved Feriepartner Lønstrup Vil du arbejde i weekender sommer 2025 med mulighed for hverdage udenfor sæsonen - og tjene ekstra penge til ferie, tilskud til dagligdagen eller måske opsparingen?Du kan køre alene...
apartmentFeriepartner LønstrupplaceHjørring, 22 km fra Brønderslev
Godt og fleksibelt fritidsjob ved Feriepartner Lønstrup Vil du arbejde i weekender sommer 2025 med mulighed for hverdage udenfor sæsonen - og tjene ekstra penge til ferie, tilskud til dagligdagen eller måske opsparingen? Du kan køre alene...