Er du uddannet Social-og Sundhedsassistent? så er du måske vores nye kollega i Nattevagt?

apartmentKøge Kommune placeKøge calendar_month 

Er du uddannet Social-og Sundhedsassistent så er du måske vores nye kollega i nattevagt?

Er du natteravn og drømmer du om at have et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en positiv forskel for beboerne på Nørremarkens plejehjem i Køge kommune? Er du erfaren og stolt af din faglighed? er udfordringer noget du siger JA TAK til, så er det dig, vi gerne have til kollega.

Vi opnormerer fra 2 til 3 nattevagter og søger derfor ny kollega til fast stilling eller til et barselsvikariat.

Om os

Nørremarkens Plejehjem ligger i naturskønne omgivelser og tæt på Køge centrum. Vi danner rammen om hjem og bolig for 61 beboere. Vi har en meget skøn lukket have som bruges flittigt når vejret tillader det. Nørremarken er opdelt i fire afdelinger.

To somatiske afsnit med 34 beboere, samt to skærmede afsnit med tilsammen 27 beboere.

Vi har stor fokus på at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og interesser. Det daglige liv bygger således på tryghed, gensidig respekt og trivsel for alle. Du får hos os stor medindflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne i forhold til dine kompetencer og ansvarsområder.

Også i nattevagt hjælper vi hinanden på tværs af huset, og der vil være mulighed for at byde ind på ekstra vagter.

Vi har i januar 2025 implementeret velfærdsteknologien RoomMate i alle boliger, hvilket allerede har haft en tryghedsskabende effekt for såvel beboere/pårørende som for medarbejderne.

Om dig

Vi forventer du kan sige ja til følgende punkter
  • Du er en erfaren natteravn
  • Du har gode samarbejdsevner og udviser arbejdsglæde
  • Du er faglig kompetent og reflekterende i et tværfagligt miljø
  • Du er god til at bevare roen og overblikket – også i travle situationer
  • Du arbejder loyalt, struktureret og ambitiøst
  • Du har flair for kommunikation – både skriftligt og mundtligt
  • At du med din faglighed og dit overblik kan være med til at vi SAMMEN med borgeren skaber mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv
  • Gerne kendskab til Nexus, men det er ikke et krav

Vi tilbyder dig

I Køge Kommune arbejder vi rehabiliterende og med udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie, demensfaglige redskaber, borgerkonferencer osv. Hos os kommer relationen hos borgeren først, og vi sætter fagligheden højt for at kunne yde den bedste pleje og omsorg overfor borgerne – også om natten.

Hos os er der:

  • Mulighed for at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil, i samarbejde med dine kolleger og afdelingens sygeplejerske
  • Engagerede kolleger og ledelse, der står sammen om arbejdet med beboernes sundhed og trivsel
  • Højt fagligt og tværfagligt niveau med lyst til udvikling
  • Det er et aktivt hus hvor mange støtter op - også pårørende og frivillige

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Bettina Krumbæk Trenckner på telefon: 2151 8786 eller på mail bettina.trenckner@koege.dk.

Du er også meget velkommen til at komme forbi på et uforpligtende besøg og se vores dejlige hus. Aftal gerne en tid med Bettina forinden, så du ikke går forgæves.

Ansøgningsfrist:

Vi skal have din ansøgning senest 18. marts 2025 kl. 12.

Vent ikke med at sende din ansøgning, idet vi løbende inviterer kvalificerede ansøgere ind til samtaler.

Ansættelsessamtaler afholdes derfor i takt med at kvalificerede ansøgninger indkommer, hvorfor ansættelser vil ske løbende.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på dig, hvis du er den rette.

Ledige stillinger hos os:

Nattevagt til hele huset med henholdsvis Somatiske- og demente borgere.

Du skal sende din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Nattevagter hos os arbejder 7-7, og hver anden weekend i tidsrummet 23-07. Under hensyn til Trepartsaftalen om fuld tid, så vil der være mulighed for at kombinere nattevagtsstillingen med vagter i andet vagtlag, så der er mulighed for at opnå ansættelse med 37 timer/uge.

Dog tager vi gerne hensyn til individuelle behov og ønsker, så vidt det er muligt.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 34 km fra Køge
i den enkelte beboers hverdagsliv. Kom og vær med Vi søger en social- og sundhedsassistent til aftenvagt i somatisk afdeling. Ansættelse er fra den 1. maj 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden udgør 28 timer ugentligt i 5-2 rul med arbejdsweekend hver...
apartmentS/I Magdalene MariehjemmetplaceSorø, 40 km fra Køge
Kom og vær med til skabe og videreudvikle på vores friplejehjem Magdalene Marie i Sorø Social- og sundhedsassistent i aftenvagt søges Vi skal bruge en dygtig social- og sundhedsassistent i aftenvagt til vores dejlige friplejehjem Magdalene Marie...
apartmentRegion SjællandplaceHolbæk, 41 km fra Køge
hvor sygeplejen er både akut, kompleks, alsidig og udfordrende. Vi er et afsnit med brede kompetencer blandt personalet – både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Samtidig er vi et afsnit som er fyldt med humoristiske kollegaer. Stillingen er på 32...