Serviceminded VVS’er til Bygningsservice i Frederiksberg Kommune

apartmentFrederiksberg Kommune placeFrederiksberg calendar_month 

Vil du være med til at servicere og drifte vvs-tekniske installationer på Frederiksberg? Vi søger en dygtig og engageret vvs-montør med en baggrund inden for varme og ventilationsteknik og erfaring med automatik, energiregulering og renovering af anlæg.

VVS- montør til Bygningsservice i Frederiksberg Kommune

Som en del af vores håndværkerteam, der består af vvs, elektriker, snedker og ABA-teknikere, skal du bidrage til servicere og vedligeholde vores tekniske installationer inden for varme og ventilation. Vi har brug for dig til at sikre, at vores anlæg kører godt og at vi vedligeholder de dele, der trænger mest.

Du kommer til at arbejde med:

  • Mindre VVS-opgaver, spjældopgaver.
  • Renovering og udskiftning af komponenter på vores anlæg.
  • Automatik og energiregulering for varme, ventilation og pumpestyring.

Vi forventer, at du er positiv og løsningsorienteret, så vi sikrer gode løsninger til brugerne på vores bygninger. Du har en uddannelse som vvs- eller energimontør med baggrund inden for varme og ventilationstekniske anlæg og konkret erfaring med servicering og vedligehold af anlæg.

Herudover forventer vi, at du:

  • har kendskab til styring og regulering – fx stand-alone og CTS.
  • har en faglig stolthed og er opdateret inden for vvs- og teknikerfaget.
  • forstår vigtigheden af samarbejde og ønsker at indgå i et team.
Vi tilbyder et udviklende job på en arbejdsplads med et godt socialt og fagligt miljø. Omgangstonen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed. Vi lægger stor vægt på sparring kollegaerne imellem, og vi prioriterer at udvikle og hjælpe hinanden, så vi som samlet team bliver bedre og trives i fællesskabet.

Vi har en række personalegoder, fx motionsrum, kantine og sociale arrangementer i vores personaleforening Bacchus.

Bygningsservice er en del af en større enhed, Ejendomsservice og Drift, der planlægger, vedligeholder og drifter den kommunale ejendomsportefølje. I Bygningsservice er vi pt. otte håndværkere og vi er de daglige øjne i marken, der sikrer udførsel af det akutte vedligehold og spjældopgaver på tekniske installationer i vores bygninger.

Du får indflydelse på udformningen af din arbejdsdag og et udfordrende job med en bred berøringsflade og spændende opgaver.

Vores enhed er i kontinuerlig udvikling med fokus på kommunikation, brugerservice og personlig effektivitet. Vi har desuden stort fokus på vedligeholdelsesdata, energiledelse, økonomistyring, procesoptimering og eksekvering. Organisatorisk ligger vi i afdelingen Ejendomme, Drift og Rådhusservice under By, Kultur og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune.

Spørgsmål og ansøgning

Vi tilbyder et udviklende job på en spændende arbejdsplads og Bygningsservice er en enhed, som både kan have travlt og have det sjovt samtidig.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt og ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Kim Skaarup på 2898 4324.

Vil glæder os til at læse din ansøgning. Ansøgningsfristen er fredag den 15. november 2024 og ansøgning samt CV sendes via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Vi planlægger at holde første runde samtaler den 20. november og anden runde samtaler den 26. og 28. november 2024 med ansættelse umiddelbart efter eller senest den 1.

januar 2025.

Ejendomme, Drift og Rådhusservice er en afdeling under By, Kultur og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune. Vi har ansvaret for drift og vedligehold af kommunens ejendomme og vi servicerer en lang række funktioner på Frederiksberg Rådhus. Enheden Ejendomsservice og Drift består af 4 teams; Udvikling og Support (6 medarbejdere), Driftsteamet (20 medarbejdere), Beboelsesteamet (13 medarbejdere) og Bygningsservice (10 medarbejdere), hvor stillingen er placeret.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

apartmentFrederiksberg KommuneplaceFrederiksberg
Borgselius på 2898 4384 - gerne efter kl. 15. Vil glæder os til at læse din ansøgning. Ansøgningsfristen er den 14. november 2024, og ansøgning samt CV sendes via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder...
apartmentFrederiksberg KommuneplaceFrederiksberg
eftermiddag, aften og weekend.  •  har gode danskkundskaber. Lidt om os Frederiksberg Badene hører under Frederiksberg Kommune og består af Frederiksberg Svømmehal og Flintholm Svømmehal. Vores dygtige medarbejdere har styr på sikkerhed, gæsteservice, svømmehal...
apartmentFrederiksberg Kommune HjemmeplejenplaceFrederiksberg
i spænding på at modtage din ansøgning, så send den til os senest d 25. november. Vi indkalder løbende til samtale. Løn og ansættelse: Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til aftale mellem FOA og Frederiksberg Kommune. Inden ansættelse i stillingen...