Statistiker/datamanager til forskningsmiljø i Aarhus

apartmentFORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS Århus placeAarhus calendar_month 

Statistiker/datamanager til forskningsmiljø i Aarhus

Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus søger en statistiker med datamanagerkompetencer til at styrke og understøtte vores forskningsaktiviteter i den primære sundhedssektor. Har du lyst til at arbejde i et spændende forskningsmiljø? Trives du som en del af et team? Så er det måske dig, vi mangler.

Din profil

Vi forventer, at du har
  • en relevant uddannelse inden for statistik, folkesundhedsvidenskab, data science eller lignende
  • erfaring med analyse og datamanagement
  • erfaring med brug af en eller flere statistiske softwarepakker, fx Stata, R
  • gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt.

Erfaring med sundhedsforskning og registerdata vil være en fordel.

Dine ansvarsområder

Dine arbejdsopgaver vil primært fokusere på registerdata. Dataudtræk fra de nationale registre leveres af Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Dine opgaver vil dreje sig om følgende:

  • dataanalyse af registerdata og andre forskningsdata
  • statistisk rådgivning og support til forskningsprojekter
  • dataudtræk og databehandling af de nationale registre
  • dataansøgninger til Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen
  • bidrag til publikationer og præsentationer.

Du kommer til at samarbejde med forskere, statistikere og datamanager. Forskningsenheden har mange forskellige faggrupper. Det er en fordel, hvis du kan formidle komplekse data på en forståelig måde, at du trives i et tværfagligt miljø, og at du kan samarbejde med forskere fra forskellige fagområder.

Vi tilbyder
  • et dynamisk forskningsmiljø og gode kolleger
  • faglig sparring med erfarne statistikere og datamanager
  • tæt samarbejde med førende forskere inden for almen praksis
  • mulighed for at deltage i kurser, seminarer og konferencer.
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus er en selvejende institution, som har eksisteret i 30 år.

Vi forsker i almen praksis og har til huse ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på ca. 30-37 timer pr. uge (med mulighed for tilpasning efter dine ønsker).

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant fagforening. Arbejdsstedet er Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C.

Ansøgning

Seneste ansøgningsfrist er den 15. november 2024. Din ansøgning inkl. CV bedes sendt til Birthe Brauneiser: bib@ph.au.dk. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler sidst i november 2024.

Du kan læse mere om os på feap.au.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte statistiker Henrik Schou Pedersen (henrikp@ph.au.dk, 2990 8597) eller statistiker Alina Zalounina Falborg (az@ph.au.dk).

apartmentSamsø KommuneplaceSamsø, 39 km fra Aarhus
releases, deltagelse i netværksmøder, og oprettelse af nye medarbejdere.  •  Statistik og sagslister: Gennemgang og validering af statistik, ajourføring af indsatser og ydelser sammen med rådgivere.  •  Matchopgaver og attester: Understøttelse ved matchopgaver...
apartmentErhvervsakademi Dania (Bredhøjvej 18, Silkeborg)placeSilkeborg, 41 km fra Aarhus
undervise i fag som erhvervsjura, statistik og erhvervsøkonomi eller alternativt i fag som økonomisk metode, digital kommunikation, privatøkonomisk rådgivning samt salg og rådgivning. Dine kompetencer Du har en relevant fagrelateret uddannelse...
apartmentKristensen & Elite RekrutteringplaceAarhus
med administrative opgaver  •  Ansvarlig for indkøbsaftaler til kontorhold  •  Opdatering af APV  •  Vedligeholdelse af personalehåndbog  •  Statistik indberetning  •  Ad hoc opgaver Dine kvalifikationer  •  Rummelig og rolig  •  Du evner at arbejde selvstændigt...