[ref. b14979216] Haderslev - Teamleder til CNC-afdeling
Vi søger, til hurtigst mulig start, en Teamleder til den ene af vores CNC-afdelinger. Du vil få ansvaret for et team på i alt 4-5 personer, fordelt på dag- og aftenskift. Du vil blive en del af et team på i alt fire teamledere i virksomheden, hvoraf i er to med ansvar for vores CNC-afdelinger.
Om jobbet:
- Daglig ledelse af afdelingen
- Primært opstilling og programmering på langdrejere af mærket Goodway eller drejebænke fra Mazak, samt daglig produktion.
- Sikre høj produktivitet og oppetid på vores maskiner
- Finplanlægning og opfølgning på afdelingens opgaver og ugeplan
- Kontakt og sparring med værktøjsleverandører, så vi har de rigtige værktøjer til opgaverne.
- Sikre høj faglighed i afdelingen, samt opkvalificere medarbejderne i teamet.
- Daglig koordinering med øvrige teamledere.
- Løbende kvalitetskontrol.
- Løbende vedligeholdelsesopgaver.
- Deltage i udviklingsopgaver.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende hverdag.
- En moderne og opdateret maskinpark.
- Et team med kompetente kollegaer, hvor humør og faglig stolthed er i højsæde.
- En uformel organisation med en flad struktur.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Gode personaleforhold.
- Løn efter kvalifikationer.
Faglige kvalifikationer:
Du er/har- Faglært industritekniker eller maskinarbejder.
- Erfaring med Fanuc/Mazatrol styring er et plus
- God teknisk og mekanisk forståelse.
Personlige egenskaber:
Du er/har- Gode ledelsesmæssige og kommunikative evner.
- Struktureret og kan holde overblikket i en dynamisk hverdag.
- Gode samarbejdsevner, samt selvstændig og selvkørende når opgaven kræver det.
- Ansvarsbevidst.
- En positiv og nysgerrig indstilling med et godt øje for kvalitet og sikkerhed.
- Mødestabil.
Blue Wave A/S:
Vi er 3. generations familiejet virksomhed, som producerer og sælger innovative løsninger i rustfrit stål til kunder world-wide. Vi er i alt 45 dedikerede og dygtige medarbejdere, og en stor andel med både 10- og 25 års anciennitet.
Spørgsmål og ansøgning:
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Bettina Hasbo på tlf. 73 22 14 30 eller 28 19 25 24.
Send venligst ansøgning og CV til bettina@bluewave.dk, hvis stillingen har interesse.
Samtaler vil blive afholdt løbende indtil den rette kandidat er fundet.