Brøndbyøster SFO søger pædagogmedhjælper til 25 t/u til Klub Ventilen - Brøndbyvester

apartmentBrøndby Kommune placeBrøndbyvester calendar_month 

Brøndbyøster SFO søger pædagogmedhjælper med arbejdsplacering på Ventilen, som er vores klub med børn fra 3. – 7. Klasse.

Brøndbyøster SFO består af fire afdelinger, hvor der i alt går ca. 600 børn.

På Ventilen er der ca. 200 børn og du vil få 8 kolleger, heraf er de fleste uddannede pædagoger.

Ventilen er en rummelig klub, hvor børnene har mange muligheder for leg, bevægelse, fordybelse og kreativ udfoldelse. Vi har et udeareal med plads til leg, sport, bålhygge og kreative sysler. Indendørs har vi et træværksted, et kreativt værksted, et velfungerende gamerrum/teknikrum, musiklokale, ungerum og køkken/alrum.

Desuden har vi adgang til idrætshal, sale, en stor fodboldbane og Brøndby Skoven ligger lige ved siden af.

Vi ser gerne, at du har stor interesse for udelivet og de muligheder det kan tilbyde. Vi ser gerne at du tager initiativ til at udelivet bliver et stærkt aktiv for Ventilen. Der vil dog også være dage, hvor aktiviteterne foregår indendørs. Her skal du kunne se dig varetage opgaver og aktiviteter i et af klubbens mange lokaler.

Du skal påregne at arbejde alle hverdage fra kl. 12.45 til kl. 17.00, samt en ugentlig aftenvagt til kl. 20.00. Der vil også være nogle fredags aftenarrangementer ca. hver anden måned.

På Brøndbyøster SFO arbejdes der målrettet med at dygtiggøre alle medarbejdere i forhold til den pædagogiske opgave i SFO’en.

Brøndbyøster SFO tilbyder:

  • en engageret personalegruppe
  • et grundsyn, som tager sit udgangspunkt i den systemiske tilgang
  • et tæt samarbejde med skole og lærere

Vi forventer at du:

  • kan bidrage med egne kompetencer
  • er stærk i relationsarbejdet
  • har et ressourceorienteret grundsyn til arbejdet med børn og til dine kolleger
  • kan være et frisk pust til en erfaren personalegruppe.

Kontakt Caroline Munch Johnson, afdelingsleder, tlf. 2944 4297. Ring gerne og aftal et besøg eller send en mail på: carjo@brondby.dk

Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse den 1. juni.2025 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist:

  1. 05-2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup, 7 km fra Brøndbyvester
De skønneste børnehavebørn venter spændt på deres kommende legesyge, nærværende og omsorgsfulde pædagogmedhjælper. Du brænder for børnenes trivsel, udvikling og læring. Du har måske en krøllet hjerne, og du befinder dig godt i børnehøjde. Dagen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
er fra den 1. juni 2025 eller snarest derefter. Hvem er vi? Vi håber at være din kommende arbejdsplads. Vi er en integreret institution på indre Østerbro. Vi hedder Børnegården i Ryesgade og søger en dygtig pædagogmedhjælper til ansættelse 37 timer om ugen...
local_fire_departmentHaster

Pædagogmedhjælper til vuggestuen

apartmentBørnehuset EremitagenplaceLyngby, 15 km fra Brøndbyvester
Friluft certificeret daginstitution søger pædagogmedhjælper i vuggestuen 37 timer om ugen Vil du være en del af vores kompetente personalegruppe, hvor humor og høj faglighed er i fokus. Børnehuset Eremitagen rummer 92 børn fordelt på tre...