Pædagog til Specialtilbuddet Grevenlund

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Brænder du for at arbejde med voksne, der har medfødt hjerneskade? Har du lyst til at udvikle dig i et fællesskab, hvor faglighed vægtes højt og tværfaglighed værdsættes? Så er dette job noget for dig.

Vi har en stilling på 37 timer ugentlig (ned til 32 timer ugentlig er også muligt).

Om os

Bo- og Aktivitetstilbuddet Grevenlund er et af Odense Kommunes specialtilbud for voksne med medfødt hjerneskade. Grevenlund er beliggende i et naturskønt område i det sydøstlige Odense. Her bor der aktuelt 18 borgere, som alle er kendetegnet ved at have massivt behov for støtte og miljøtilrettelæggelse.

Borgergruppen er uhomogen i forhold til funktionsniveau og specifikke behov for special pædagogik eller anden indsats. Som et helhedstilbud rummer Grevenlund også et aktivitets- og samværstilbud. Dette er samtidig et dagtilbud for eksterne borgere.

Vi er omkring 45 fastansatte kollegaer, som er sammensat i tværfaglige teams bestående af pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter m.m. Vi samarbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgeren og dennes individuelt tilrettelagte målsætninger og indsatser er i fokus.

Flere af borgerne rummer problemstillinger, som kræver specialviden og der er derfor kollegaer, som løbende har fået efteruddannelse og opbygget specialviden omkring områder som seksualvejledning, LA2, neuropædagogik, autisme, psykiatri, kommunikation, domsanbringelse m.v.

Om at arbejde på Grevenlund

”Grevenlund er et spændende og rart sted at arbejde. Min hverdag og mine arbejdsopgaver er alsidige, og mine pædagogiske evner bliver udfordret. På Grevenlund er der frihed og medbestemmelse til at udtænke kreative og alternative løsninger, der understøtter borgernes livskvalitet mest muligt,” fortæller Mette, pædagog.

"Jeg har været ansat på Grevenlund i mere end 5 år, fordi jeg trives i relationer med andre mennesker. Jeg er glad for at være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed vægtes højt og tværfaglighed værdsættes. Jeg har som ergoterapeut mulighed for at bringe mine kompetencer i spil.

Jeg har rammer, hvori jeg kan bruge min kreativitet og nysgerrighed i mit daglige arbejde," fortæller Mads, ergoterapeut.

Om dig

Det kan være en fordel med erfaring indenfor området, men det er ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at udvikle dig i et fællesskab, hvor der er behov for et højt fagligt samarbejdsniveau. Netop dine evner til at samarbejde, din lyst til at lære, og dine kompetencer i forhold til at understøtte refleksive processer i et teammiljø, er centrale for din mulige ansættelse.

Kørekort vil være en fordel.

Vi tilbyder

Du kan hos os forvente, at du bliver uddannet specialist indenfor et meget komplekst område. Du bliver klædt på til mange af de udfordringer, du måtte møde i eventuelle fremtidige jobs.

Udover dette kan vi tilbyde:

  • Gode og fagligt dygtige kollegaer, som gerne vil lære fra sig
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Høj faglighed
  • Tværfagligt samarbejde, hvor den enkelte faggruppes kompetencer udnyttes
  • Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Faglig og kollegial supervision
  • Indflydelse på egen hverdag

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med ansættelse på døgnoverenskomst. Tiltrædelse er den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsledere Julie Ewald Carlsson på 23 42 67 90 eller Ditte Høtoft Nielsen på 23 60 22 37.

Du kan se lidt omkring vores arbejde med LA2 på følgende links: LA2 i praksis, LA2 - Sådan gjorde vi.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 27. mats 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

apartmentOdense KommuneplaceOdense
Er du en omsorgsfuld og nærværende pædagog med hjertet på det rette sted? Kan du skabe en ro omkring dig? Er du nysgerrig på børnenes intentioner? Er du fleksibel og indstillet på, at verden hele tiden ændrer sig? Kan du samarbejde med dine...
apartmentSøllinge Vuggestue & Børnehave S/IplaceRinge, 18 km fra Odense
Brænder du for at skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag for børn? Søllinge Vuggestue og Børnehave søger en engageret pædagog til vores børnehavegruppe, til en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. maj 2025...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Skal du være vores nye kollega i vores afdeling bestående af lærere, pædagoger og en gruppe skønne elever? Vores kollega går på barsel og vi søger derfor en pædagog til Heldagsafdelingen på Sanderumskolen i et barselsvikariat pr. 1. maj 2025...