Sangpædagog/korleder

apartmentDet Sønderjyske Sangcenter placeSønderborg calendar_month 

Det Sønderjyske Sangcenter søger en alsidig og initiativrig deltids sangpædagog/korleder (pt 30-50%) til at varetage en bred vifte af sang- og korfaglige opgaver – fra bredde til elite, fra førskolebørn til seniorer, fra fællessang til flerstemmige korsatser.

Stillingen kan på sigt udvides med flere timer til sangprojekter, undervisning og projektstyring.

Om jobbet:

Vi søger en sangpædagog/korleder til følgende faste opgaver (25-40 uger pr skoleår):

  • Børnekor (del af elitemiljø)
  • Forældre-barn-sang
  • Voksenkor (begynder/let øvet)
  • Skolekor

Desuden ad hoc sangprojekter som:

  • Sundhedskor
  • Fællessangsprojekter
  • Virksomhedssang
  • Børnehavesang
  • Skolebesøg, pt. 0. og 2. klasse

De faste opgaver svarer til en 30% stilling og kan samles på 2 dage om ugen, hvoraf den ene dag skal være onsdag. Fleksibilitet er dog nødvendig ifm. koncerter, projekter og ad hoc-arrangementer. Ad hoc-sangprojekter svarer til en ca. 20% stilling – men kan på sigt blive til mere, når vi sammen udtænker nye projekter.

Om Det Sønderjyske Sangcenter:

Det Sønderjyske Sangcenter er et af Danmarks største sangkraftcentre. Vi udvikler og gennemfører hvert år mange forskellige sangprojekter, herunder virksomhedskor, lærerkor, fællessang, seniorkor, sundhedskor, skolekor, cafésang og børnehavesang.

På bredde-området synger vi hvert år med mange tusinde borgere i alle aldre.

Elitemiljøet Sønderjysk Pigekor og Drengekor er grundstammen i Det Sønderjyske Sangcenter, og består af 200 børn, unge og voksne, fordelt i 6 kor.

Vi bor på Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 5b, 4. sal i Sønderborg og råder over gode lokaler med prøvesale, sanglokaler, kontor, lærerforberedelse samt køkken og hyggerum.

Vi er pt. 14 medarbejdere på Sangcentret.

Vi vægter kvalitetsarbejde, kunstneriske ambitioner og seriøsitet højt, og alle opgaver bliver udført med professionalisme og fagligt overskud.

Om dig:

  • Du har relevant uddannelse indenfor og/eller erfaring med korledelse og klassisk korstemmedannelse – for både børn og voksne.
  • Du har gode pædagogiske evner og kan undervise, inspirere og kommunikere med både børn og voksne.
  • Du kan spille klaver, så du kan understøtte en korprøve og lede en fællessang.
  • Du har praktisk erfaring med børnekormetodik, herunder solmisation.
  • Du har gode skriftlige og mundtlige dansk-evner.
  • Du kan arbejde hos os om onsdagen. Øvrige dage/opgaver placeres efter aftale.
  • Du har det godt med at stå foran mange mennesker, f.eks. i en koncert-situation.
  • Du er idefyldt og kreativ i forhold til at udvikle de enkelte sangtilbud og institutionen som helhed.
  • Du har bil og almindeligt kørekort.
Dine opgaver
  • Planlægning af repertoire og aktiviteter til kor og sangprojekter (i samarbejde med de øvrige sangpædagoger/dirigenter).
  • Musikalsk og pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af prøver, projekter, koncerter og andre aktiviteter.
  • Ugentligt dirigentmøde.
  • Løbende kommunikation med deltagere og sangere – herunder forældre til børnekorsangere.

Vi tilbyder:

  • En fast deltidsstilling 30% + ad hoc-timer 20%
  • En kreativ, travl og levende arbejdsplads med mange bolde i luften og gode kolleger, som inspirerer og hjælper hinanden.
  • Gode lokaler / eget skrivebord.
  • En institution med styr på tingene – både kunstnerisk og administrativt.
  • Mulighed for at præge udviklingen i Sangcentret med nye projekter og initiativer.

Vi tilstræber en mangfoldig organisation og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi indhenter børneattest på alle medarbejdere.

Er du interesseret?

Send din ansøgning med CV via linket "Ansøg" med beskrivelsen ”korleder” i emnefeltet senest d. 1. maj 2025. Samtaler afholdes d. 8. og 9. maj 2025.

Udvalgte ansøgere vil blive inviteret til prøvedirektion m. børne- og voksenkor (begynder/let øvet).

Stillingen ønskes besat fra 1. august 2025.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, så kontakt kunstnerisk leder, Mette Rasmussen, tlf. 6141 8665 / mail: mette@sangcentret.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

thumb_up_altAnbefalede

Rengørings assistens søges

apartmentVESTERGAARDS RENGØRING ApSplaceSønderborg
Det går stærkt, derfor søger Vestergaards rengøring ny medarbejder til 20-25 timer ugentlig, med opstart Hurtigst muligt, flere timer kan forventes. Jobbet består i rengøring hos private, virksomheder og trappevask mm. du skal kunne forstå dansk,...
check_circleNyt tilbud

Vikarer søges !

apartmentDeutsche Kindergärten SonderburgplaceSønderborg
suku@sonderborg.dk Sønderborg – Kontakt Melanie mekm@sonderborg.dk Lunden – Kontakt Marlene mlsf@sonderborg.dk Gråsten – Kontakt Sarah saso@sonderborg.dk...
apartmentSct. Marie SognplaceSønderborg
Sct. Marie kirke i Sønderborg søger kontorassistent på deltid En stilling som kontorassistent for kordegn ved Sct. Marie sogn i Sønderborg er ledig pr. 1.6. 2025. Stillingen er på 12 timer gennemsnitligt om ugen. Mandag er fast fridag. Sct. Marie...