Kontorassistent til Honda Motorcykler og MotoStore.dk
Har du lyst til et selvstændigt og afvekslende job? Så er det lige dig, vi mangler på holdet til vores kontor i Aarhus N.
Som vores nye kontorassistent indgår du i vores team af engagerede kolleger og arbejder tæt sammen med alle dele af huset – dog med særligt fokus på økonomi- og salgsafdelingen.
Vi lægger generelt i organisationen stor vægt på trivsel og positivt kollegialt samarbejde og opnår dette gennem afvekslende arbejdsopgaver, tilfredse kunder og en kammeratlig og uformel omgangstone i dagligdagen. Vores produkter, såvel som vores service er i absolut topklasse og understøttes af moderne IT-systemer og et højt kompetenceniveau.
Jobbet består primært af følgende opgaver:
- Oprette indkøbs- og salgsordrer på køretøjer i Business Central.
- Oprette data i SKATs systemer til indregistrering af MC’er.
- Fakturering af køretøjer til vores forhandlere.
- Dagligt bogholderi.
- Registrering og behandling af kreditorfakturaer.
- Daglig kontakt til vores forhandlere og fragtfirmaer.
- Mulighed for at tage del i opgaver med indkøb og disponering af køretøjer fra Honda.
Vi lægger stor vægt på, at du:
- Har erfaring med både bogholderi og fakturering.
- Er ansvarsfuld og fleksibel og arbejder systematisk.
- Du leverer høj kvalitet i dit arbejde og har styr på dine ting.
- Har en positiv og imødekommende indstilling
- Arbejder fokuseret – også hvis rytmen brydes af akutte opgaver.
- Er i stand til at sætte vores forhandlere i første række.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
- Erfaring med Microsoft Business Central eller Navision og Excel er et plus.
Vi tilbyder:
et spændende job i en virksomhed, hvor dagene sjældent ligner hinanden, og hvor teamspirit og godt kollegialt samarbejde er drivkraften. En positiv forretningsudvikling giver hele tiden nye opgaver og muligheder. For den rette kandidat er der gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 32 timer pr. uge og vores åbningstider er mandag – torsdag 8-16:00 og fredag 8-15:30.
Du ansøger via QuickApply-knappen ”Ansøg” her på Jobindex. Vi indkalder løbende til samtaler. Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Søren Enghuus på mobil 3080 9404.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vilh. Nellemann Handelsselskab A/S er generalimportør af HONDA og KYMCO MC, MX, scooter og ATV. Detailsalg foregår gennem et selvstændigt landsdækkende forhandlernet. Virksomheden er desuden gennem søsterselskabet Nellemann & Drewsen ApS Danmarks største grossistvirksomhed for udstyr og tilbehør til MC/MX/scooterbranchen og har et betydeligt OEM-sortiment inden for HONDA og KYMCO reserve- og tilbehørsdele.Desuden har vi mere end 15.000 varenumre fra nogle af verdens førende brands såsom GIVI, Daytona, DID, Motorex, Forcefield, NOLAN og mange flere. Vi er i dag 13 medarbejdere til at løfte opgaven i et inspirerende og uformelt miljø.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.