[ref. d01374022] Er du vores nye pædagog i Grennessmindes bofællesskaber?

apartmentFonden Projektskolen Grennessminde placeTaastrup calendar_month 

På baggrund af stigende efterspørgsel på pladser i vores bofællesskaber søger vi flere kolleger til vores faglige fællesskab.

Har du øje for individet og individet i fællesskabet og har du lyst til at være en central spiller i Grennessmindes arbejde med unge mellem 16 og 30 år? Motiveres du af at se de unges ressourcer, understøtte deres udvikling og støtte dem i at realisere deres drømme?

Så er Grennessminde måske noget for dig.

Som pædagog på Grennessminde bliver du en del af en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder helhedsorienteret med unge med kognitive funktionsnedsættelser og andre mentale udfordringer. Sammen støtter og hjælper vi de unge med at udvikle færdigheder, så deres støttebehov bliver afklaret i forhold til målet om en så selvstændig tilværelse som muligt.

Vi skaber stier til et meningsfuldt liv

Vi mener, at alle har ret til et meningsfuldt liv. Det understøtter vi på vores bosteder og i samarbejde med vores STU og vores producerende virksomheder, hvor de unge får den nødvendige støtte og opbakning til at styrke deres personlige, sociale og faglige udvikling.

Din rolle

Som pædagog i et af vores bofællesskaber er du ansvarlig for en mindre gruppe unge, hvor din primære opgave er at være relationsskabende, støttende og rammesættende for en positiv udvikling med udgangspunkt i den unges handleplan. Du skal finde glæde og motivation i at gøre en positiv forskel i de unges liv.

De unge forventer, at
  • ”Du støtter mig i de situationer, der udfordrer mig”
  • ”Du respekterer, at det er mit liv”
  • ”Du taler til mig som en voksen, du ser mine ressourcer og accepterer mine udfordringer”
Dine kommende kollegaer forventer, at du
  • Er imødekommende og nysgerrig
  • Er engageret og deltagende
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider
Vores forventninger til din faglighed
  • Du har en relevant pædagogisk eller anden socialfaglig uddannelse
  • Du har bred erfaring med unge og voksne med kognitive udfordringer
  • Du har stor faglighed og er god til at dokumentere
  • Du er motiveret for at arbejde med afsæt i KRAP og Miljøterapi
Vi tilbyder dig
  • At blive en del af en socialøkonomisk virksomhed, der er til for de unge
  • Mulighedsrum, indflydelse og engagerede kolleger
  • En ledelse der har tillid til dig og dine kompetencer
  • En lærende organisation, der understøtter refleksiv læring
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL samt sundhedsforsikring.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for bofællesskaberne, Birk Bom på tlf. 4191 8287.

Ansøgningsfristen er 7. maj 2025

Ansættelsessamtaler afholdes d. 14.-15. maj 2025

Ren børneattest og straffeattest er en forudsætning for ansættelse.

Læs mere om Grennessminde på vores hjemmeside: www.gminde.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup
Daginstitutionen MiniGiro søger 1 pædagog/pædagogisk assistent på 37 timer hurtigst muligt til børnehaven. MiniGiro er en selvejende virksomhedsinstitution med ca. 60 børn fra 0 – 6 år fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  19.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en pædagog, der brænder for at arbejde med vuggestuebørn Himmelblå er en daginstitution med 80 børn i alderen 0-6 år...
apartmentMinisteriernes BørnehusplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
Ministeriernes Børnehus er en virkelig hyggelig og pædagogisk velfunderet 0-6 års institution beliggende 1 minut fra Rådhuspladsen - lige i hjertet af København. Vi søger 1 pædagog til den ene af vores 3 vuggestuegrupper pr. 1. maj 2025...