Serviceminded ejendomstekniker
Har du erfaring med bygningsdrift, et stærkt samarbejdsgen og en serviceminded tilgang? Trives du med en alsidig hverdag og gode kolleger? Så er det måske dig, vi søger!
Som ejendomstekniker hos Driftscenter Favrskov bliver du en del af et dygtigt team på 10 kolleger. Du får en varieret arbejdsdag med spændende driftsopgaver, hvor din indsats gør en forskel for vores beboere.
Dine opgaver:
- Ind- og fraflytningssyn
- Reparationer i boliger og bygninger
- Tilsyn med bygningernes driftstilstand
- Rekvirering af håndværkere
- Daglig håndtering af driftsopgaver og akutte driftsproblemer
Vi søger dig, der har:
- En håndværksmæssig baggrund og/eller erfaring fra en lignende stilling
- Erfaring med E-syn, E-drift eller lignende systemer
- Erfaring med CTS (central tilstandskontrol og styring)
- Ansvarsbevidsthed, gode kommunikationsevner og en serviceorienteret tilgang
- Kørekort B
Hos os får du:
- En alsidig hverdag i et stærkt team med en uformel og positiv stemning
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og intern uddannelse
- Sundhedssikring, sociale arrangementer og adgang til aktiv personaleforening
- Gode rammer, kaffe og frugtordning
Hvem er vi?
Driftscenter Favrskov er en del af AL2bolig, en almen boligorganisation, der administrerer og drifter ca. 5.000 lejemål i Aarhus og Favrskov Kommune. Vi er cirka 100 medarbejdere fordelt på administrationen og tre driftscentre. Hos AL2bolig vægter vi fællesskab og samarbejde højt med flere årlige arrangementer, der styrker vores holdånd og samarbejdet på tværs af organisationen.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med løn i henhold til overenskomsten mellem ESL og BL - Danmarks Almene Boliger.- Ansøgningsfrist: Den 21. april 2025
- Tiltrædelse: Senest den 1. juni 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Bent Jørgensen på tlf.: 88 80 51 40 eller mail: bej@AL2bolig.dk
Stillingen skal søges via AL2boligs hjemmeside www. AL2bolig.dk
Kørekort: B Almindelig bil