Økonomiansvarlig/bogholder til større landbrug i Storkøbenhavn – 25-30 timer

apartmentHøjvang Avlsgård A/S placeHedehusene calendar_month 

Har du erfaringen til at tage ansvar for vores økonomi og bogholderi samt mod på at løse forskellige administrative opgaver? Og kan du se dig selv i en hverdag med en god håndfuld humoristiske kolleger?

Velkommen til en virksomhed i smukke omgivelser

Vi er en virksomhed, som beskæftiger os med landbrug indenfor planteavl og ejendomsudlejning. Vores kontor er beliggende naturskønt, og vi er i alt 8 ansatte. Fælles for os er, at vi har fødderne solidt plantet på jorden, samtidig med at vi har en travl hverdag, men aldrig så travlt, så vi ikke også har det sjovt.

Du deler kontor med godsejeren og driftslederen, og er derfor tæt på ledelsen og beslutningerne.

Tag ansvar for vores samlede økonomi og regnskaber

Som vores nye kollega kan du se frem til en selvstændig hverdag med det samlede ansvar for regnskaberne. Det er dig, der qua din erfaring løser en lang række opgaver inden for regnskab og bogføring. Mere konkret får du ansvar for at:

  • Udarbejde månedsregnskaber og budgetopfølgninger samt klargøre årsregnskaber
  • Håndtere ind- og udbetalinger samt debitor-/kreditorstyring
  • Varetage momsregnskab, afstemninger, medarbejderløn og faktureringer
  • Håndtere forefaldende administrativt arbejde – ofte i samarbejde med driftsleder og godsejer.
Stillingen indebærer, at du bliver en del af vores vækstrejse, med de muligheder det giver for mere ansvar. Afhængig af omstændighederne kan du bestemme, om du vil arbejde 25-30 timer om ugen. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra til tider – vi er meget fleksible.

Godserne er beliggende 25 km fra København.

Erfaren regnskabsprofil med humor

Det er et krav, at du har solid erfaring fra en lignende stilling, så du kan varetage samtlige af de nævnte opgaver samt tage det fulde ansvar for regnskabsfunktionen.
  • Vi forestiller, at du har en baggrund som bogholder, regnskabsansvarlig, regnskabschef eller tilsvarende.
  • Du har kendskab til e-conomic og måske endda DataLøn.
  • Du taler og skriver dansk.
  • Det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har erfaring fra landbruget eller kendskab til udlejning af bolig og erhvervslejemål.

Som person kan du se dig selv i en mindre virksomhed, hvor du til dagligt også møder håndværkere og landbrugsmedarbejdere.

Er du vores nye kollega?

Så send din ansøgning og dit CV til annsoholm@hotmail.com hurtigst muligt. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ann Søholm på +45 27 12 90 99.

Vi ser frem til at høre fra dig.

apartmentUngdommens UddannelsesvejledningplaceFrederikssund, 23 km fra Hedehusene
hverdag med mulighed for selvstændig planlægning af opgaver  •  Et rummeligt og inkluderende arbejdsmiljø med gode kollegaer  •  God introduktion til UU-Frederikssund og dine opgaver med kollegaer som sparringspartnere  •  Stillingen er på 30 timer ugentligt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 25 km fra Hedehusene
Vi søger en rengøringsassistent til daglig rengøring i Københavns Kommunes Rengøringsservice, der kan starte den 1. december 2024. Barselsvikariatet er på 30 timer ugentligt med mødetid fra kl. 06.00. Vi tilbyder en stilling som rengøringsassistent...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 25 km fra Hedehusene
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  20.  11.2024 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Vi søger en rengøringsassistent til daglig rengøring i Københavns...