Afløsere til weekend, ferie og helligdage hos Benediktsgruppen - Odense Kommune

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Mangler du et fritids- eller studiejob? Er du studerende inden for sundhed eller omsorg, eller har du erfaring med hjemmepleje? Har du lyst til at arbejde borgernært med rehabilitering? Det kan også være, at du har en helt anden baggrund, men kunne tænke dig at arbejde i Benediktsgruppen – så send en ansøgning.

Vi søger engagerede og ansvarsbevidste afløsere til at varetage praktisk hjælp og personlig pleje hos borgere i Benediktsgruppen. Vi kan tilbyde et spændende og selvstændigt afløserjob med gode kolleger, høj trivsel og varierende opgaver i borgernes hjem.

Om os

I Benediktsgruppen hjælper og rehabilitere vi borgere med en erhvervet hjerneskade eller en sindslidelse. Det betyder, at opgaverne hos borgerne spænder bredt, da nogle er i gang med intens genoptræning efter en blodprop, mens andre har behov for varig støtte til at få hverdagen til at fungere med en psykisk sygdom.
Opgaverne du skal løse i borgernes hjem er de samme, men de mennesker du hjælper er vidt forskellige. Benediktsgruppen er en tværfagligt sammensat gruppe. Vi har social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter i vores gruppe.

Vi holder til centralt i Odense, ved Benedikts Plads.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er over 18 år
  • Har hjertet på rette sted og åben for at lære
  • Har et godt humør og en positiv indstilling
  • Har lyst til at arbejde et sted, hvor vi passer godt på hinanden
  • Har forståelse for den enkelte borgers ønsker, vaner, behov og kan arbejde ud fra det
  • Er fleksibel og mødestabil
Vi tilbyder
  • En grundig introduktion til din nye arbejdsplads, så du kan føle dig tryg og komme godt fra start
  • Gode og engagerede kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til alle
  • En spændende arbejdsplads i udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på kvalitet og faglighed
  • Trygge ansættelsesforhold med overenskomst. Der vil både være mulighed for faste timer eller ansættelse på tilkaldekontrakt
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Du kan kontakte rehabiliteringsleder Jessica Paulse på 65 51 32 65, jenyb@odense.dk ( dog ikke fra den 24. april 2025 til og med den 28. april 2025 ) eller assisterende rehabiliteringsleder Karina Skelbo på 65 51 32 65, kelsk@odense.dk.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 6. maj 2025, og vi holder løbende samtaler.

apartmentOdense KommuneplaceOdense
Vil du være del af en arbejdsplads, hvor vi møder dagen med et smil og hjælper hinanden? Er du interesseret i at arbejde indenfor det sundhedsfaglige område? Så læs med her. Om os Vi er et plejehjem i Odense Kommune med 108 beboere. Beboerne, der...
apartmentFaaborg-Midtfyn KommuneplaceRinge, 18 km fra Odense
På Plejehjemmet Tingager i Ringe søger vi sommerferieafløsere til dag- og aftenvagt med weekendarbejde hver 2. weekend. Vi søger både faglærte SSH/ SSA samt uuddannede. Tingager Plejehjem Tingager Plejehjem er Faaborg-Midtfyn Kommunes største...
apartmentH.O.B.I.C Binavn: HobicplaceOdense
som en udviklingsmulighed.  •  Er indstillet på at arbejde med udgangspunkt i borgerens behov, i opgaven vi søger medarbejder til: Arbjede hveranden weekend.  •  Kan samarbejde med medarbejdere fra andre enheder. Vi tilbyder  •  Engagerede kolleger, der gør hvad vi kan...