Fantastisk studie deltidsjob, Royal Casino medarbejder

apartmentRoyal Casino placeAarhus calendar_month 

Smitter dit gode humør af på dine omgivelser, og brænder du for at give vores gæster en sublim service og en fed oplevelse? Så søger vi nu en Cashier/Receptionist til Royal Casino i Aarhus.

Se i øvrigt vores hjemmeside for andre ledige stillinger f.eks. Adgangskontrol.

Til en deltidsstilling søger Royal Casino en serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder til en todelt funktion i hhv. reception og kasse. Vi leder efter dig, der brænder for at give vores gæster en positiv oplevelse udover det sædvanlige. Vi lover til gengæld, at du får et spændende og alsidigt job.

Service i højsædet

Sammen med et team af dygtige kolleger får du en helt central plads i casinoet, idet du bliver oplært til at kunne servicere vores gæster i to funktioner: Receptionen, hvor du tager imod gæsten, byder velkommen, tjekker gæsten ind, udsteder entrébillet og betjener garderoben. Kassen, hvor gæsten henvender sig fx for at foretage en veksling eller få udbetalt en gevinst. Dine opgaver vil med andre ord spænde bredt, og du vil samlet set få ansvar for:

  • Gæstemodtagelse i casinoets reception
  • Indtjekning af gæster
  • Betjening af gæster ved kassen herunder vekslinger og udbetaling af gevinster
  • Kasseafstemning og udarbejdelse af kasseregnskab ved åbne- og lukketid
Vi lægger stor vægt på dine personlige kvaliteter, da du har den direkte kontakt med vores gæster. Som person er du udadvendt og positiv, og det falder dig naturligt at give vores gæster en ekstraordinær service og en god oplevelse.
  • Du har et godt humør og let til smil – også når det indimellem går lidt stærkt
  • Du er vant til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver, og du lader nærvær og præcision kendetegne din arbejdsindsats
  • Du har en god situationsfornemmelse og er dygtig til at aflæse mennesker og situationer’
  • Gode regne færdigheder
  • God hukommelse og koncentrationsevne

Bliv en del af Royal Casino Århus

Som medarbejder hos Royal Casino bliver du en del af en organisation, hvor der er stort fokus på samarbejde. Du bliver en del af en meget alsidig kultur med engagerede og humørfyldte kollegaer, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, og hvor vi har det sjovt sammen.

Du bliver en del af et stærkt hold af engagerede kollegaer på mere end 60 personer, der samlet set udgør Royal Casinos medarbejdere.

Royal Casino er beliggende på Store Torv i Aarhus, og vi holder åbent alle ugens dage fra kl. 15 til kl. 03-04 året rundt. Din arbejdstid vil ligge inden for dette tidsrum med skiftende arbejdstider typisk fra kl. 19.00. Som deltidsansat forventer vi, at du kan arbejde ca.

15 timer om ugen, fordelt på hverdag og ofte weekend.

Sådan søger du

Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via Jobindex.dk. Åbn linket ”Ansøg”, udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV samt et vellignende portrætfoto af nyere dato. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende Kasino Overenskomst mellem HORESTA og HK/Privat, 3F Privat og Dansk Funktionærforbund.

Bemærk at du skal være fyldt 18 år og kunne fremvise en ren straffeattest, samt godkendes af Spillemyndigheden. jf. Bekendtgørelse af lov om spil §39, 40 og 41, samt spilleloven §39. Dette gøres under ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail kontakt@royal-casino.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

local_fire_departmentHaster

Quality Manager (deltid)

apartmentNorth Retail ApSplaceAarhus
Manager (deltid) vil du kunne kombinere dine professionelle ambitioner i en virksomhed i vækst med et samtidigt ønske om mere fritid til andet ved siden af arbejdet. Stillingen vil være på 20-25 timer ugentligt, og du vil have en høj grad af frihed...
electric_boltStraks start

Deltidsjob 18+ cafe skytten

apartmentCafe Skytten ApSplaceAarhus
at smile - overblik i stressede situationer - Så har vi et job til dig! Vi har en god arbejdsplads, hvor man kan lære en masse om madlavning og være en del af et super team. og spændende udfordringer. DELTID 18+ arbejdstiden vil primært være fra 15-21 ca...
apartmentAudionord International A/SplaceAarhus
til at kontakte Head of Product Benjamin Østerbye på beost@hifiklubben.com. Send din ansøgning hurtigst muligt Hvis du tænker, at det netop er dig vi mangler i vores product team og vil du have et fedt deltidsjob med masser af udviklingspotentiale, så send...