Rutineret messe og indretningsdesigner
Design - Kvalitet - Teamwork
Jysk Display er en kombineret design-, projekt- og produktionsvirksomhed etableret i 1970, med fokus på gode langvarende partnerskaber med vores kunder. Vi eksekverer årligt mere end 600 projekter over hele verden og vi er en af Europas største indenfor vores felt.Vi designer, producerer og monterer både messestande, showrooms og domicilindretning for vores kunder fra både livsstil, design, og industrisektoren.
Vi lægger stor vægt på at have en virksomhedskultur, der er præget af kreative processer og samarbejde med respekt for hinandens faglighed. Vi har en åben dialog om opgaverne i en uformel tone og er dedikerede ift. at levere de bedste designløsninger og den bedste service til vores kunder.Vi ønsker, at vores medarbejdere bliver hos os i mange år, og vi har stort fokus på trivsel og den enkeltes mulighed for udvikling.
Læs mere om os på www.jyskdisplay.dk.
Jobbet
Du vil få en alsidig hverdag med mange skiftende opgaver, fra store flerårige messekoncepter til displayløsninger, indretninger og showrooms. Hver dag ligner sjældent den næste, og kun din kreativitet sætter grænsen for de designs, du vil få ud at flyve.Vores kunder er blandt andet store internationale firmaer såsom Vestas, Dynaudio, Danish Crown, New Balance og Geberit, samt et stort udvalg af danske industrikunder.
Du vil indgå i teamet på tegnestuen, som består af arkitekter, designere, tekniske designere og projektberegnere. Vi designer i Rhino, og laver visualiseringer i V-ray.
Dine primære opgaver er:
- Design af messestande, showrooms, displays m.m.
- Sparringspartner internt for både beregning, produktion og salg.
- Kundemøder og præsentationer både hos os og ude hos kunden.
Kompetencer:
Vi leder efter en kollega, der både kan lytte og udfordre, og som vil bidrage aktivt til projekterne og tegnestuens faglighed gennem dialog, samarbejde og faglige diskussioner.- Flere års erfaring fra lignende jobs.
- Bruger af software som Rhino, V-ray og Adobepakken, eller har mod på at lære nyt.
- Rutineret i at omsætte kundens ønsker til flotte designs.
- Energisk og positivt drive. Nysgerrig, imødekommende og veltilpas med et uformelt arbejdsmiljø med plads til sparring og humor.
- Høj grad af selvstændighed og overblik i dine projekter. Det falder dig naturligt at tage ansvar og møde deadlines.
- Du trives i en hverdag, der i peak perioder kan være travl og omskiftelig, men er samtidig god til at holde dig kørende i stille perioder.
- Du er en engageret teamplayer, der motiveres af at indgå i et kreativt og dynamisk miljø, hvor vi gerne bliver klogere sammen.
Du tilbydes fleksible arbejdsforhold, hvor der er god mulighed for at påvirke egen hverdag. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Løn og øvrige forhold aftales individuelt.
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til at du skal søge stillingen hos os, så kontakt Head of Design Mathias Mejlby på telefon +45 41 88 65 75.
Send ansøgning, CV og et udpluk af tidligere projekter til job@jyskdisplay.dk. Vi inviterer løbende til samtale, så ansøg gerne hurtigst muligt og senest 11. april.
Opstart aftales individuelt, men gerne hurtigst muligt.