Bygningskonstruktør / teknisk projektleder
Vi projekterer, fremstiller og monterer bærende stålkonstruktioner til bygge- og industrisektoren i Danmark og de nærliggende eksportmarkeder
Vil du være en del af et stærkt teknisk team og tage ansvar for projektering og projektledelse af bærende stålkonstruktioner? Langkjær Stålbyg søger en engageret Bygningskonstruktør / Teknisk Projektleder, der vil være en nøglespiller i vores projekter.
JOBBET
Som Bygningskonstruktør / Teknisk Projektleder får du ansvar for at drive projekter fra start til slut – fra teknisk afklaring og projektering til færdigt produkt. Du bliver en del af et stærkt team, hvor samarbejde og teknisk ekspertise er i fokus.
DINE ANSVARSOMRÅDER- Teknisk rådgivning og kommunikation omkring projekterne i et tæt samarbejde med salg, indkøb, produktion, kvalitetssikring og montage.
- Teknisk sagsbehandling, projektstyring og afklaring.
- Virksomhedens repræsentant i projektsamarbejdet med kunder og rådgivere.
- Projektering i 3D.
Du bliver en del af teknisk afdelings engagerede team af specialister indenfor bærende stålkonstruktioner, hvor samarbejde og kollegial, kompetent sparring er en naturlig del af vores hverdag.
DINE KVALIFIKATIONER- Er uddannet bygningskonstruktør – gerne med håndværksmæssig baggrund.
- Har erfaring med projektering og teknisk projektledelse.
- Er vant til at arbejde med Tekla eller lignende 3D-programmer.
- Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
- Er analytisk stærk og kan skabe overblik over komplekse projekter.
- Trives i en tværorganisatorisk rolle med samarbejde på tværs af afdelinger.
VI TILBYDER
Langkjær Staalbyg er en ordreproducerende virksomhed med cirka 100 medarbejdere, som projekterer, fremstiller og monterer bærende stålkonstruktioner til mange forskelligartede opgaver i ind- og udland.
Virksomheden ligger samlet på adressen i Vildbjerg; dermed kan alle processer, fra salg til produktion og sidst montage, følges tæt. Alle virksomhedens medarbejdere kender hinanden, og der er kun kort vej til ledelsen; således kort vej fra tanke til handling.
Se mere på www.staalbyg.dk
Vi søger en fuldtidsmedarbejder i en fast stilling. Løn efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring.
DIN ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef, Konstruktionsingeniør Karin Jensen på telefon +45 20 80 24 99 eller pr. mail kj@staalbyg.dk.
Send din ansøgning allerede i dag til job@staalbyg.dk. Ansøgninger behandles løbende med ansættelse hurtigst muligt.