Sustainability Controller
Som Sustainability Controller kommer du til at spille en vigtig rolle i at styrke Uni-Tankers’ position og bidrage til vores grønne ambitioner og positive forandringer.
Uni-Tankers har igennem længere tid fokuseret på den grønne omstilling og igangsat mange ESG-tiltag. Vi er nu på udkig efter en Sustainability Controller, som vil spille en betydelig rolle i denne udvikling.
Du vil referere til vores Group Finance Manager og blive en del af vores regnskabsteam på hovedkontoret i Middelfart. Som Sustainability Controller vil du opleve en spændende og udviklende hverdag i en international virksomhed omgivet af positive og dedikerede kollegaer, der ser frem til at byde en ny kollega velkommen.
Skab værdi gennem ESG og bæredygtig finansiel styring
Som vores nye Sustainability Controller vil du primært fokusere på ESG, CSRD og EU Taxonomy, men der kan også være opgaver inden for financial controlling. Arbejdsopgaverne kan variere fra måned til måned afhængigt af opgaveomfanget.
Dine hovedopgaver vil inkludere:
- Ansvar for indsamling, analyse og controlling af ESG-data på tværs af hele koncernen. Du vil også bidrage til ESG-rapporter og vedligeholde regnskabspraksis samt -manualer inden for ESG.
- Implementering af en nyt ESG-model i koncernens konsolideringssystem.
- Ad hoc-opgaver i samarbejde med Head of Strategy.
Derudover vil du:
- Analysere og implementere de nye CSRD-standarder.
- Optimere og udvikle dataindsamlingen til ESG-rapportering samt sikre en effektiv CSRD-rapporteringsproces.
I dit arbejde vil du have dialog med koncernens ESG-konsulenter og revisorer i forbindelse med revision af ESG-data, og du vil være involveret i implementeringen af EU Taxonomy.
Kvalifikationer
Vi søger en kandidat med et par års erfaring inden for ESG-/bæredygtighedsrapportering. Du skal være fortrolig med procesdokumentation, implementering af rapporteringsstandarder og opbygning af interne kontrolmiljøer. Dine styrker inkluderer en undersøgende tilgang, god forståelse for data og gode kommunikative færdigheder, der gør dig i stand til at formidle komplekse informationer på en forståelig måde til forskellige målgrupper.
Initiativ og projektstyring er væsentlig for denne rolle. Du vil have en central rolle i vores arbejde med at forstå og implementere ESG-strategier og -principper samt sikre, at vi opfylder nødvendige standarder og retningslinjer for rapportering og intern kontrol.Din evne til at samarbejde med forskellige interessenter vil være nøglen til udvikling i denne rolle.
Lyder det som noget for dig?
Kan du se dig selv som vores kommende Sustainability Controller, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via "Ansøg"-knappen nederst. Har du spørgsmål til eller ønsker du at høre mere om stillingen, så kontakt Group Finance Manager, Maria Louise Appel Jørgensen på +45 2199 6789.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at ovenstående er en beskrivelse af de ideelle krav til en kandidat. Vi går stærkt ind for inklusion og diversitet og opfordrer dig derfor til at søge stillingen, selv hvis du ikke opfylder alle kravene.
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er nøglen til at udvikle gode medarbejdere, og vi er dedikerede til vores medarbejderes udvikling.
Vores værdier som familieejet virksomhed lægger vægt på ansvarlighed og ordentlighed.
Vi arbejder aktivt med at fremme mangfoldighed i vores kultur og inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handikap, oprindelsesland eller etnicitet.
UNI-TANKERS A/S er et dansk rederi grundlagt i 1995. Virksomheden er baseret i Middelfart og driver en samlet flåde på ca. 40 moderne olie- og kemikalietankskibe. Uni-Tankers leverer transport- og fragtløsninger til olieselskaber samt større kemiske producenter, redere, investorer, mæglere og partnere verden over.
Uni-Tankers har i alt 90 medarbejdere placeret på kontorer i Danmark, Tyrkiet, Spanien, Frankrig og USA samt ca. 450 søfolk ansat i egen flåde.
Læs mere om Uni-Tankers på uni-tankers.com