Hvissingegården afd. Gården søger en pædagogisk leder
Vi søger en fagligt funderet og engageret pædagogisk leder, med solid indsigt og viden inden for 0-6 års området. Du skal brænde for at lede den pædagogiske udvikling, i tæt samarbejde med de 2 andre pædagogiske ledere samt institutionslederen.
Om os
Daginst. Hvissingegården består af tre afdelinger, som har til huse på Hvissingegade 15a, 17 og 19 i det gamle Hvissinge i Glostrup Kommune. Vi ligger nær Gadekæret i et naturskønt område tæt ved Vestskoven og Hvissingestenen.
Broager og Spurvebo er vores ”juniorhuse” med to grupper af de yngste vuggestuebørn, og en gruppe bestående af de ældste vuggestuebørn samt de yngste børnehavebørn.
Gården er vores ”storebørnshus”, som modtager de ældste børn fra begge juniorhusene.
Selvom vi er i tre huse, tænker vi os som ét hus og lægger vægt på at vi er én institution og én personalegruppe. Således har vi fælles ansvar for det gode børneliv, et udviklende miljø for både børn og voksne og høj pædagogisk kvalitet, som bygger på vores kerneværdier: anerkendelse, nærvær, fordybelse og tryghed/omsorg.
Vi oplever det er udfordrende, sjovt og spændende at arbejde i Hvissingegården.
Vi søger en pædagogisk leder der fortsat kan understøtte os i, at arbejde kontekstuelt med vores barne- og læringssyn som det styrende for vores handlinger.
- kerneopgaven
- en proces vores ledelsesteam skal stå i spidsen for at drive og videreudvikle.
I Glostrup Kommune kommer alle medarbejdere igennem et ICDP-forløb, som bidrager til at styrke relationskompetencen, da det udviklingsstøttende samspil er fundamentet hvorpå alt andet bygger.
Om jobbet
Som pædagogiske leder vil du i samarbejde med de to andre pædagogiske ledere samt institutionslederen, skulle varetage det strategiske-, personalemæssige-, administrative og pædagogiske ledelsesansvar i egen afdeling. I praksis udmøntes det i tæt og forpligtende samarbejde med henholdsvis forældrebestyrelse og forvaltning.Den pædagogiske leder skal lede tæt på og i den pædagogiske praksis, og derved bidrage til et fortsat kvalitetsløft af Hvissingegården.
Om dig- At bedrive ledelse til gavn for kerneopgaven er dit stærkeste kort
- Du vender verden på hovedet og gør en dyd ud af at genoverveje egne og andres grundlæggende antagelser
- Du har gode kommunikative evner og møder børn og voksne ud fra en anerkendende tilgang
- Du synes det er langt federe at stille spørgsmålene end det er at hvile i svarene
- Du må gerne have ledelsesmæssig erfaring indenfor dagtilbudsområdet.
Vil du vide mere
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller ønsker en rundvisning, så ring til institutionsleder Tina Rosengren Christensen på mobil nr. 23277983 eller Laila Madsen på mobil nr. 23288336.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat den 1. juni eller snarest herefter.
Vi vil løbende afholde samtaler.
Det skal oplyses, at ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattester, børneattester samt anbefaling hos den oplyste tidligere arbejdsgiver.