Er du vores nye administrative specialist til løn- og personaleområdet i Esbjerg Kommune?
Vil du være med til at rådgive og servicere ledere på alle niveauer i Esbjerg Kommune om løn- og personaleforhold?
I Esbjerg Kommunes Personale & Udvikling søger vi en energisk specialist, som brænder for løn- og personaleområdet. Vi har brug for dig snarest muligt og senest den 1. juni 2025.
Du vil det første år af din ansættelse skulle løse opgaver i Personalejura & Forhandling, hvor du bliver du en del af en central stab, der består af både jurister, personalekonsulenter og en arbejdsskadekonsulent. Sammen rådgiver og vejleder vi hele organisationen om alle tænkelige aspekter af ansættelsesforhold.
Efterfølgende skal du være indstillet på flere tværgående opgaver bredt inden for løn- og personaleområdet. Det kan fx være administrativ sagsbehandling ift. konkrete driftsopgaver, forskellige økonomiopgaver, lønadministration og administration i almindelighed m.v. Derfor forventes det også, at du har en bred administrativ viden på området og er indstillet på at flytte kontor inden for afdelingen Personale & Udvikling.
Din baggrund
Vi forventer, at du har en administrativ uddannelse med speciale i offentlig administration, gerne suppleret med Kommunom og diplomfag i offentlig forvaltning. Ideelt set kommer du med erfaring fra og kendskab til løn- og personaleområdet i offentligt regi.
Det første år af ansættelsen, vil dine primære arbejdsopgaver bestå i:
- Vejledning, rådgivning og konsulentbistand til de decentrale enheder i personalesager, herunder lønforhandling og arbejdstid
- Fortolkning af love, overenskomster, arbejdstidsaftaler og øvrige regler inden for personaleområdet
- Seniorjobordningen
- Håndtering af omplaceringer og jobbank
- Tjenestemandspensionsområdet, herunder beregning af pensioner
- Personaleadministration for alle ansatte i Personale & Udvikling
- Administrative opgaver
- Deltage i administrativ sagsbehandling af arbejdsskader og erstatningssager inden for personaleområdet.
- Synes, at ansættelses- og overenskomstmæssige forhold er spændende.
- Har gode samarbejdsevner, der sikrer et godt samspil med de forskellige aktører.
- Kan bevare overblikket i pressede situationer og skabe accept af de beslutninger, der træffes.
- Trives med at arbejde fleksibelt og selvstændigt.
- Kan formulere dig klart og tydeligt, både på skrift og i tale
- Kan bidrage til arbejdsdagen med godt humør og masser af energi.
- Et spændende og afvekslende job med mange udfordringer.
- Gode muligheder for at arbejde selvstændigt med dine opgaver.
- Engagerede, dygtige og humørfyldte kolleger, som er klar til at sparre fagligt med dig.
- En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel tone.
- Gode muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse.
- En konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og administrationschef Flemming Mortensen, tlf. 27 24 18 01, eller forhandlingsleder Vicki H. Knudsen, tlf. 21 55 43 35.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter kvalifikationer.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:- marts 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 15, 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.