Studentermedhjælper til medlemsdata og IT i Danmarks Naturfredningsforening

apartmentDanmarks Naturfredningsforening placeKøbenhavn calendar_month 

Brænder du for data og it, og har du lyst til at arbejde for Danmarks største grønne medlemsorganisation? Så har du mulighed for at prøve dine færdigheder af i et studenterjob hos Danmarks Naturfredningsforening.

Vi tilbyder et studenterjob med god mulighed for faglig udvikling. Stillingen er på 15 timer pr. uge med fleksibel tilrettelæggelse og hensyn til undervisning og eksamenslæsning.

Stillingen

Vi er i gang med at få udviklet et nyt medlemssystem (Microsoft Dynamics 365 Online), som skal optimere arbejdet med medlemmer, fundraising og frivillige i Danmarks Naturfredningsforening. Vi har brug for dig til at hjælpe med oprydning i data i den gamle database, rens og reorganisering af data samt hjælp til datamigrering og test af det nye system mv.

Afdelingen

Du bliver en del af afdelingen Medlemmer, Administration og Partnerskaber. Som studentermedhjælper hos os vil du opleve et arbejdsmiljø med mange forskellige fagligheder. Vi har flere studentermedhjælpere i afdelingen, og vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Om dig
  • Du har erfaring med og interesse for at arbejde med store mængder data
  • Du har erfaring med udtræk fra databaser og evt. SQL
  • Du er vant til at arbejde i Excel på et avanceret niveau
  • Du trives med at arbejde i maskinrummet og ser en tilfredsstillelse i at få ’orden i kaos’
  • Du er god til at formidle tal på en nem og forståelig måde

Vi forestiller os, at du i dag læser enten datalogi, softwareudvikling, statistik, ingeniør eller HA/cand.merc., og har minimum to år tilbage af studiet. Det vigtigste er, at du er omhyggelig, analytisk og arbejder grundigt og struktureret, samt har lyst til at indgå i et team, der sammen skal godt i mål med et stort og spændende it-projekt.

Vi har desuden en lækker vegetarisk frokostordning og som studentermedhjælper i DN, bliver du også en del af faglige og sociale arrangementer i en organisation i udvikling.

Kan du se dig selv hos os?

Så send din ansøgning, CV og eksamensudskrift senest den 15. november. Bemærk, at vi indkalder til samtaler løbende. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt CRM-manager Rikke Lie Flensburg på rikke@dn.dk eller tlf. 31 71 93 96.

business_centerHøj løn

Tjenere

apartmentRestaurant BabylonplaceKøbenhavn
Vi søger tjenere/runnere med en personlig interesse for restaurations- og servicefaget. Tidligere erfaring som tjener er en fordel, men ikke påkrævet. Vi tilbyder et livligt og spændende arbejdsmiljø i et hus, hvor arbejdsdagene sjældent minder om...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Kort om Hjemløse- og Udsatteenheden Hjemløse- og Udsatteenheden har ca. 170 ansatte og dækker en bred vifte af opgaver inden for hjemløse- og udsatteområdet i Københavns Kommune. Vores indsatser dækker blandt andet opsøgende relationsarbejde, skæve...
apartment7-Eleven Butik 65placeKøbenhavn
  7.  Eleven Istedgade søger en butiksassistent med mere ansvar (20-25 timer om ugen) Hos 7-Eleven prioriterer vi at give tilbage til dem, der giver noget til os. Det gælder især vores ansatte. Vi udfordrer, tester og talentudvikler - for din skyld. Som...