[ref. w57821318] Regnskabsassistent - Skive

apartmentDania Plast A/S placeSkive calendar_month 

Vil du trives med ansvaret for en række vigtige regnskabsopgaver i en produktionsvirksomhed med ambitioner? Kendetegner høj faglighed, struktur og grundighed dit arbejde, og har du en naturlig flair for IT? Så er du måske vores kommende kollega.

Du bliver som regnskabsassistent en del af en lille dynamisk økonomifunktion, hvor det gode samarbejde er en prioritet – du vil i dagligdagen referere direkte til vores økonomichef. Med din håndtering af de regnskabsmæssige discipliner får du en nøglerolle, og dit arbejde vil være afgørende for en stabil og effektiv drift. Du kan se frem til at følgende bl.a. vil fylde i din hverdag:

  • Debitor- og kreditorstyring
  • Betalinger
  • Bogføring af indbetalinger og udbetalinger samt afstemning af bankkonti
  • Udarbejdelse og bogføring af løn
  • Håndtering af udlæg og rejsebilag
  • Momsafstemning og -indberetning
  • Bidrage til månedsafslutning, årsafslutning og revision
  • Udarbejdelse af statistikker og rapportering til offentlige myndigheder

Sans for digitalisering og effektivisering af finansielle processer – og ikke mindst styr på den driftsøkonomiske værktøjskasse?

Vi leder efter dig, som kan sikre en rettidig og korrekt bogføring. Du kommer formentlig fra en lignende stilling som regnskabsassistent, økonomiassistent eller Finance Assistant, og du har et godt kendskab til lovgivning og praksis omkring regnskab og moms.

Det er ikke afgørende for os, at du har erfaring fra en produktionsvirksomhed. Det er langt vigtigere, at du kommer nysgerrigt og med lysten til at lære nyt.

Du kan kommunikere med alle, er positiv og empatisk og besidder samtidig gode strukturelle og metodiske egenskaber. Du er nysgerrig på teknologi og på, hvordan den optimalt kan bringes i spil i den daglige opgaveløsning. Endelig har du solid erfaring med Excel og er vant til at arbejde i ERP-systemer og kan selv jonglere i dem efter behov.

Kendskab til BC365 kan være en fordel.

Velrenommeret produktionsvirksomhed med tydelige værdier

Dania Plast er en virksomhed med ambitioner, og du vil opleve korte beslutningsgange og muligheden for, med dine faglige og personlige kompetencer, at gøre en forskel. Du bliver en del af en dynamisk organisation med dygtige, dedikerede og loyale kollegaer, hvor kulturen er præget af respekt, tillid og ordentlighed.

Derfor får du også stor indflydelse på dine arbejdsgange samt fleksibilitet i din hverdag.

Interesseret?

Hvis du kan se dig være en del af Dania Plast, så håber vi i den grad, at vi hører fra dig. Send dit CV via knappen ”Ansøg”. Vi behøver ikke lange ansøgninger og CV’er - vi vil bare gerne høre, hvorfor du tænker, at du vil passe godt ind hos os.

Har du spørgsmål, ønsker at høre mere, eller foretrækker du bare at sætte ord på din motivation over telefonen, så hold dig endelig ikke tilbage. Rekrutteringen sker i samarbejde med Cokonnect, og Ane Bruhn kan kontaktes på 2064 4652 eller ane@cokonnect.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentHOTEL PINENHUS ApSplaceSkive
Vi søger en ekstra sød og dygtig kollega til rengøringen på Hotel Pinenhus. Medarbejder med ansvar for tilberedning af morgenmad og rengøring af værelser. Vi søger en ansvarlige og serviceorienteret medarbejder til at lave morgenmad til hotellets...
apartmentIstobal Danmark A/SplaceSkive
Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed i vækst og forandring? Vi søger en dygtig og erfaren Finance Administrator til kontoret i Skive. Du og vores Finance Assistant udgør det nordiske økonomiteam, som også arbejder tæt sammen...
apartmentSvanerent ApSplaceSkive
Stillingen er som udgangspunkt på 30 t/u med opstart pr. 1. april 2025. Er du serviceminded, grundig, og trives du i rengøringsfaget? Kan du se dig selv være ansat i en ordentlig virksomhed, som vægter både personale og kundepleje højt, og hvor du...