Erfaren IT supporter

apartmentDovista A/S placeHorsens calendar_month 

Vi søger en dygtig IT Supporter med ekspertise og bred teknisk viden til Helpdesk teamet

Som IT supporter er det din opgave dels at supportere vores brugere og samtidig agerer talerør ind mod dine kollega fra Helpdesk med fokus på de udfordringer og problemer du og dine kolleger møder hos brugerne.

Du er et vigtigt omdrejningspunkt i den daglige drift i DOVISTA, hvor du som en del af Helpdesk teamet har ansvar for at sikre, at brugerne får en god serviceoplevelse til tiden. Din succes i jobbet afhænger i stor grad af din evne til at bidrage aktivt til opnåelse af teamets mål, samtidig med at du udvikler samt beholder fokus på at servicere og støtte forretningen.

Dine primære opgaver
  • Du vil være en del teamet, som varetager slutbrugersupport og kundebetjening og i samarbejde med den øvrige del af IT-organisationen sikrer effektiv udnyttelse af vores værktøjer.
  • Du vil få indsigt i og ansvar for at supportere en meget bred vifte af løsninger og systemer - lige fra defekte mobiltelefoner til opsætning af nye PC’ere og applikationer til support af Cloud-services og andre tjenester.
  • Du vil med din IT-tekniske viden agere som eskaleringspunkt til dine kollegaer i Helpdesk teamet.
  • Du vil stå for udarbejdelse og kvalitetssikring af dokumentation af løsninger

Har du det, der skal til?

Vi lægger vægt på, at du er uddannet IT-supporter, IT-datatekniker eller har anden relevant IT-uddannelse, suppleret med mindst 5 års erfaring fra lignende jobs.

Du er udpræget serviceminded, åben og imødekommende over for såvel kollegaer som brugere, og du tager ansvar og involverer dig i både eksisterende og nye opgaver.

Da vi arbejder efter ITIL-principper, er det er en fordel, hvis du er fagligt stærk i ITIL, supportprocesser og ITSM-værktøjer, som gør det muligt for dig at træffe de rigtige beslutninger, også når der er travlt. Vi forventer, at du kan holde overblik over de opgaver, du løser inden for dit faglige ansvarsområde, at du arbejder struktureret og har fokus på IT-sikkerhed.

Kendskab til og erfaring med SAP-brugeradministration, selv på et grundlæggende niveau, er en fordel.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde effektivt og selvstændigt. Som person er du udadvendt og serviceminded, men kan samtidigt træde i karakter og opnå respekt i dine relationer med kolleger eller eksterne samarbejdspartnere. Du trives i et travlt miljø med mange forskelligartede opgaver og er kontaktstærk og præcis i din kommunikation.

Det vigtigste er dit mindset, gåpåmod og detaljesans som skal være med til at sikre alle hændelser samles op og følges til dørs for herigennem at have en minimal påvirkning af vores slutbrugere. Yderligere er det afgørende, at du er humoristisk, positiv, energisk og motiverende at arbejde sammen med.

Koncernsproget er engelsk, og du behersker derfor engelsk både mundtligt og skriftligt på et højt niveau.

Bliv en del af Helpdesk-teamet

Vi har en god teamånd og lægger stor vægt på vidensdeling, fordi vi vil hinanden og brugerne det bedste.

Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling i en dynamisk og ambitiøs organisation med stærke værdier. Vi er en dynamisk og begivenhedsrig arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og udvikling både fagligt og personligt.

Er du interesseret?

Du kan søge stillingen via ansøgningsknappen nedenfor. Vi behandler løbende ansøgningerne og kalder relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning og CV allerede i dag!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Valérie Kristoffersen på tlf. +45 2228 3924

Vi bringer dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag

DOVISTA Gruppen består af en række førende brands på det europæiske marked for facadevinduer og -døre. Gruppen består af i alt 12 brands og en e-handelsplatform og beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere. Sammen producerer og markedsfører vi vinduer og døre til det europæiske marked, hvor vores primære markeder er Danmark, Irland, Tyskland, Norge, Polen, Slovakiet, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Hvert DOVISTA-brand er unikt og har sin egen historie, identitet og markedsstrategi, der er fast forankret lokalt og tæt forbundet med kunderne. Vores brands samarbejder dog på tværs for at dele viden og skabe synergier mellem mærkerne og styrke gruppens fælles kompetencer og kvaliteter.

Vi kalder det

Distinctive Brands – Shared Excellence. Vi betjener vores kunder og markeder som Distinctive Brands, og vi udvikler os sammen gennem Shared Excellence. Dette er vores forretningsmodel.

DOVISTAs position er opbygget gennem en kombination af organisk vækst og opkøb siden vores etablering i 2004. Vores formål er fortsat at bringe dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag, tilbyde en klar udsigt til verden udenfor og samtidig sikre et sundt indeklima.

Du kan lære os bedre at kende ved at besøge os på www.dovista.com

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

business_centerHøj løn

IT-Supporter

apartmentPolyprint A/SplaceHedensted, 14 km fra Horsens
Brænder du for at indgå i et team med ansvar for den daglig drift og support af IT samt opstart/udvikling af nye løsninger i Microsofts Power Platform? Hos Polyprint har vi en fortsat vækst og søger derfor en dygtig og engageret IT-supporter...
apartmentReQT Consulting A/SplaceFredericia, 33 km fra Horsens
du for support i verdensklasse, hvor du med høj faglighed guider og forklarer tekniske udfordringer til kunderne på en let og forståelig måde? Motiveres du af arbejdet med nye områder og brancher, hvor du hver dag udfordres inden for din IT-kunnen og følger...
local_fire_departmentHaster

IT-Supporter

apartmentSecher SecurityplaceSilkeborg, 39 km fra Horsens
Kan du, som erfaren IT-supporter og netværkskonsulent, tænke dig at arbejde med verdens førende single-vendor-SASE-løsning, fra Cato Networks? Din rolle og ansvarsområder Som IT-supporter har du viden om netværk med et skarpt øje for IT-sikkerhed...