Outbound Sales - Business Development Representative
Bliv en del af GoLean – på fuldtid eller som studerende!
Vi udvider vores Business Development Representative team - og håber du har lyst til at være med til at revolutionere E-læring (og have det sjovt undervejs) ?
Er du en dygtig kommunikator og ønsker du at være en del af et ambitiøst team? GoLearn søger flere telemarketing superstjerner til at styrke vores salgsindsats. På kun 6 år er vi blevet førende på markedet for e-læring, og vi har bl.a. en af Europas største kapitalfonde Verdane i ryggen samt vores knivskarpe hold bestående af 40+ medarbejdere.Vi søger nu flere dedikerede kollegaer, der ønsker at tage del i vores væksteventyr?️
Men nok om os – det her skal jo handle om dig!- Du har gåpåmod og et stærkt drive og så er du generelt god til at tale med alle slags mennesker. Og bare rolig, vi skal nok træne dig og ruste dig til at blive en dygtig sælger der ikke lader sig slå ud af et nej.
- Du elsker at lære og blive dygtigere, altså: Du mener det faktisk, når du siger ”jeg ELSKER at få feedback”
- Du ser muligheden for at komme med på rejsen og udvikle dig sammen med os. Måske en videre karriere indenfor salg? Eller hvad med Customer Success, måske Marketing? Vi vækster hastigt, så alle muligheder er åbne.
Erfaring er altid godt, men ikke afgørende – bare du er ”god til at tale med mennesker” og en fed type, der passer ind i teamet.
Og hvad skal jeg så lave? ?
Din mission er kort og godt: At starte en professionel dialog på telefonen og booke møder med direktører og HR-ledere, som er beslutningstagerne for implementering af vores fremragende E-læring. Med på salgsmissionen har du 16 cool kolleger - inkl.vores hamrende dygtige Sales Executives, der sørger for at det møde du booker, bliver til endnu en glad GoLearn kunde!
Så altså ikke den slags telemarketing hvor du skal digte, presse og plage for at få et "JA". Vi har nemlig et fedt værdiskabende produkt, som rigtig mange af de kunder vi taler med synes er super interessant - fordi det netop tapper ind i deres behov for løbende kompetenceudvikling og træning.
Lidt om os:
- Vi er en broget (men utrolig sjov) flok, der huser alt fra sales executives i pæne (og ens) skjorter til læringseksperter i farvede jakkesæt og selvfølgelig IT-folk i t-shirts
- Vi knokler benhårdt for vores fælles mål: At skabe en europæisk Netflix for online kurser til erhvervslivet. Og ifølge Dansk Erhverv som tildelte os prisen ”Bedste abonnementsløsning” i 2023 med følgende grund: GoLearn er for undervisning, hvad Netflix og Spotify er for serie- og musik-streaming og en fortjent vinder af E-handelsprisen – så går det meget godt
- Vores arbejdsdag er altid lidt sjovere end andres og fyldt med high fives, små og store fejringer med kage, bobler og klapsalver, kælegrise og GoLearn fester (hver eneste gang vi kan finde en god undskyldning) ???
Du kan læse mere om os her: https://www.golearn.dk/om-os
Og så til alt det, der altid skal stå i et jobopslag – men vi mener det faktisk!- Vi er en ung organisation, hvor der er højt til loftet og en super uformel tone
- Vi har det altid sjovt – også uden for kontoret. Vi tager nemlig hvert år på workcation, hvor vi kommer hinanden ved i andre rammer
- En åben og flad kultur, hvor high-performance og arbejdsglæde går hånd i hånd
- Fede lokaler og gratis fitnesscenter
- Mulighed for at udvikle dig både socialt og professionelt
- Vanvittig lækker frokostordning, gratis luksus kaffe og et altid fyldt køleskab med lækre drikkevarer
Hvis du har læst med så længe, så er du jo lidt interesseret, ikke?
Så hvad venter du på? Få da lige trykket på "Ansøg" knappen, så du kan blive en del af GoLearn. Vi glæder os til at høre fra dig ?
Praktiske informationer
Arbejdstid: Vi tilbyder både mulighed for at ivaretage jobbet som et studiejob med arbejdstid fra kl. 12.00-18.00, 2-3 dage om ugen eller på fuldtid i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner jobopslaget så snart vi har fundet kvalificerede kandidater – så tøv ikke med at søge.
Arbejdssted: Borupvang 9, 2750 Ballerup