To faglig stærke koordinatorer til Center for Børn og Unge, Næstved Kommune – Team Øst og Team Vest
Så er du måske vores nye faglige koordinator.
Om centeret:Myndighedsafdelingen består af ca. 95 medarbejdere, hvoraf ca. 75 medarbejdere er børne- og ungerådgivere og cirka 10 er i Staben. Afdelingens ledelse, inkl. faglig ledelse består af en myndighedschef, 5 teamledere og 4 faglige koordinatorer.
Centeret er geografisk opdelt efter skoledistrikterne og der er en faglig koordinator tilknyttet hvert geografiske team. De fire teams arbejder med børn og unge i alderen 0 til 18 (23) år med særlige behov, og arbejdet tager afsæt i myndighedsopgaver inden for barnets lov.Videre bliver der i foråret oprettet et handicapteam, der skal skabe bedre kontinuitet i sagerne.
Begge teams består af cirka 15 børne- og ungerådgivere, der varetager alle dele af myndighedsområdet for børn og unge, inden for Næstved Kommunes vestlige geografiske område. Teamet har en bred sammensætning af hhv. nyuddannede og erfarne rådgivere, samt studentermedhjælpere.
Center for børn og unge er i forløb med Socialstyrelsens permanente taskforce, som forventes afsluttet medio 2025 og følger udviklingsplanen inden for dette forløb ift. faglig kvalitet og lovmedholdelighed, hvorfor man som faglig koordinator bl.a. også vil indgå i udvikling og implementering af udviklingsplanen.
Om funktionen:Som koordinator vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå af deltagelse i teammøde, arbejde med at sikre ensartet serviceniveau på tværs af områder, faglig sparring, deltagelse i komplekse sager, genvurdering af underretninger, løbende sagsgennemgange og ledelsestilsyn, deltagelse i ledelsesmøder på tværs af teams, modtage og sikre introduktion af nye medarbejdere, dagligdags koordinering, sagsfordelinger, udarbejdelse af skriftlige procedurer, læringsoplæg mv.
Yderligere kræver funktionen også, at man har et stærkt blik og et stort hjerte for medarbejdernes arbejdsmiljø i en hverdag, hvor der er travlt, og hvor jobbet naturligt medfører høje følelsesmæssige belastninger - og hvor arbejdsmiljøfokus starter fra rekrutteringen og den gode onboarding hele vejen til det gode ”farvel og på gensyn”, når de går videre til nye spændende jobs.
Som faglig koordinator vil du jf. ovenstående spille en central rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i vores arbejde med børn og unge, men også ift. de enkelte medarbejderes arbejdsmiljø. Du vil være med til at udvikle og implementere faglige tiltag, støtte medarbejderne i deres faglige udvikling og arbejde tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere.Du vil også have ansvar for at koordinere og følge op på forskellige opgaver og projekter, så vi altid leverer den bedste støtte til vores målgruppe.
Vi tilbyder- Mulighed for at være med til at sætte den faglige ramme for myndighedsarbejdet
- At blive en del af en udviklingsplan, hvor tidlig indsats, nytænkning og kvalitet i det socialfaglige arbejde er i højsæde
- Høje faglige og politiske ambitioner
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Sparringslystne medarbejdere
- God opbakning fra medarbejdere, kollegaer og teamledere
- Tæt fagligt sparringsrum i koordinatorgruppen
- Supervision og sparring med øvrige koordinatorer
- At blive en del af fælles ledergruppe, og erfaren koordinatorgruppe
- En gruppe engagerede medarbejdere med god humor og energi
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
- Høj faglighed
- En travl hverdag med variation af opgaver
- En stor kommune, med mange muligheder
- Har solid erfaring som socialrådgiver / socialformidler inden for børn og ungeområdet, og herudover kan berige os med erfaring fra socialt arbejde – gerne suppleret med relevant efteruddannelse
- Er engageret og har erfaring med at arbejde i og med familier med høj grad af kompleksitet
- Forstår at balancere høje faglige ambitioner med empati og realistiske krav til dine kolleger
- Er struktureret og kan sikre rette prioritering i en travl og til tider uforudsigelig hverdag
- Har et godt kendskab til Barnets Lov og myndighedsområdet og kan formidle gældende lovgivning – såvel mundtligt som skriftligt – samt komplekse problemstillinger til familier, netværk og medarbejdere
- Kan være med til at sætte faglig retning og bidrage til medarbejdernes faglige udvikling og trivsel, herunder også med læringsoplæg for hele afdelingen
- Har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn og unge
- Kan indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
- Kan være fleksibel ved akutte sager og opgavepres
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår:Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstid pr. uge: 37 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
- Teamleder for vest, Nanna Salling, på tlf. 5121 9448 – send gerne sms hvis ikke opkaldet besvares.
- Myndighedschef og pt. Fungerende personaleleder for område øst, Marcel Stelsberg, på tlf. 2137 8825 – send gerne sms hvis ikke opkaldet besvares.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mandag d. 24. marts 2025.
Ansættelse: Stillingen ønskes besat snarest muligt, forventeligt 1. maj 2025 eller efter aftale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads.Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv.
Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.