Pædagogmedhjælper til Digterparkens Børnehus

apartmentDigterparkens Børnehus placeViborg calendar_month 

Er du positiv, anerkendende og imødekommende - og vil du gerne gøre en forskel for børnene i Digterparkens Børnehus?

En af vores dygtige og erfarne pædagogmedhjælpere, som har været i huset i mere end 15 år, har valgt at gå på pension. Vi søger derfor vi en pædagogmedhjælper til en fast stilling med timer primært i børnehaven.

I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales. Aftale om endeligt timetal indgås ved ansættelse.

Hvem er vi?
  • Vi er et lille selvejende børnehus med plads til ca. 75 børn i alderen 0-6 år.
  • Vi er inddelt i fire grupper: en vuggestuegruppe og tre aldersopdelte børnehavegrupper.
  • Vi er en personalegruppe som har fokus på et godt arbejdsmiljø og kommunikation.
  • Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på at leg og læring er centralt i barnets børneliv. Personalets vigtigste rolle er at understøtte barnet i positive læringsprocesser.
  • Vi arbejder målrettet med et godt og ligeværdigt forældresamarbejde, hvor vi i fællesskab løser opgaverne omkring børnenes udvikling, trivsel og dannelse.
  • Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af læringsmiljøerne i institutionen, herunder: ”Fri for mobberi”, ”Sampraksis” samt sproglig opmærksomhed i form af ”Vi lærer sammen”. Vi forventer, du har lyst til at indgå i dette pædagogiske arbejde.
  • Vi er en del af De Grønne Spirer, har det grønne flag og naturen er en stor del af vores hverdag.
  • Vi er 13 fastansatte inklusiv en leder, ”blæksprutte”, TR og AMR, samt faste tilkaldevikarer.
  • Vi har et stort fællesskab med plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke.

Vores forventninger til dig:

  • Du er nærværende og tydelig overfor børnene i hverdagen.
  • Du har øje for det enkelte barns behov samt gruppen som helhed.
  • Du kan deltage i planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter.
  • Du kan arbejde selvstændigt men også indgå i forskellige teams.
  • Du kan og tør tage ansvar.
  • Du er omstillingsparat og kan navigere i en travl, foranderlig og kompleks hverdag med forskellige opgaver.
  • Du kan reflektere over egen og husets praksis og tør tage nogle valg sammen med os.
  • Du har en positiv grundstemning, har humor og udviser arbejdsglæde.
  • At du har gode kommunikationsevner og er i stand til at skabe tillidsfulde relationer.
  • Du har grundlæggende lyst og evne til at arbejde med Viborg Kommunes fire syn.
  • Du har lyst til at besidde denne stilling i en længere, fast periode - og som udgangspunkt ikke som en ”sabbatårs-stilling”. Vi vil prioritere ansøger der har erfaring med at arbejde med børn i alderen 0-6 år.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

  • Børnehusleder Margrethe King Nørris på tlf. 87 87 14 35.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: www.viborg.dk/bh/digterparken

Løn og ansættelsesforhold

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Forud for eventuel ansættelse skal der foreligge en børneattest/straffeattest i henhold til Viborg Kommunes personaleregler.

Vi forventer at ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 12. juni fra kl.12.00.

apartmentLBO KernehusetplaceAars, 40 km fra Viborg
Måske er det dig, vi mangler til vores dejlige vuggestue? I Landsbyordningen Kernehuset ved Vestrup Skole søger vi en fuldtids pædagogmedhjælper til vores vuggestue – gerne med tiltrædelse d. 26. maj 2025. Stillingen er midlertidig frem d. 28...
apartmentBørnehuset GudenådalenplaceLangå, 31 km fra Viborg
Et hus med mange muligheder og stor pædagogisk fokus Er du til relationer, leg og fordybelse med de yngste, er denne stilling måske noget for dig. Vi søger en pædagogmedhjælper til Børnehuset Gudenådalen i en vuggestuegruppe 30 timer pr uge...
apartmentVestervang SkoleplaceViborg
Pædagogmedhjælper til Autismeafdelingen på Vestervang Skole Vestervang skole søger pædagogmedhjælper per 1. august 2025. Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Vestervang Skole – Autismeafdeling (A-klasserne) søger en pædagogmedhjælper...