[ref. g35997000] Sponsorkoordinator / PA

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 
Om jobbet:

Trives du i en rolle, hvor du kombinerer systematisk administration med ekstrovert relations-arbejde? Er du serviceorienteret og fleksibel. Så er du måske vores nye sponsorkoordinator og PA? Stillingen er på 28 timer/ugen.

Som en del af Musikhuset bliver du en nøgleperson i vores sponsorafdeling, hvor du, sammen med vores erfarne kommercielle chef, servicerer og udvikler relationer til vores knap 100 sponsorer. Samtidig fungerer du som personlig assistent for Musikhusets direktør og understøtter ledelsen med administrative opgaver.

Dine primære opgaver

Som sponsorkoordinator sikrer du, at vores sponsorer får det optimale ud af deres engagement i Musikhuset.

Du:

  • udarbejder og udsender nyhedsmails og arrangementslister
  • aktiverer sponsorater og billetpuljer over telefon og i møder
  • ekspedere billetter til sponsorerne og journaliserer
  • pausebooker i samarbejde med restauratør
  • udvikler, planlægger og afvikler sponsorarrangementer

Som PA for musikhusdirektøren og ledelsen står du bl.a. for:

  • Mødekoordinering, indkaldelser og referater
  • Udarbejder og udsender invitationer
  • Dokumenthåndtering, korrekturlæsning og planlægning af interne arrangementer

Du har et nært samarbejde med den kommercielle chef og direktøren, men vil også have masser af kontakt med vores erhvervs-/eventafdeling, vores restauratør, og alle de andre afdelinger og de 55 andre ansatte i Musikhuset.

I det omfang der er tid, og hvis det har din interesse, kan du få mulighed for at arbejde med konceptudvikling, kommunikation, akkvisition og systemudvikling indenfor sponsorater og storkunder.

Din profil:

Vi forestiller os, at du har en relevant kommerciel/erhvervsrettet uddannelse (fx eventkoordinator, en HA eller lignende) og har mindst 5 års erfaring med sponsorater, koordinering eller eventplanlægning.

Som person er du:

  • Struktureret og detaljeorienteret – du har helt styr på dine systemer, processer, databaser og regneark
  • Serviceminded med en naturlig evne til at skabe relationer
  • Selvstændig og handlekraftig – du tager ansvar og får ting til at ske
  • Fleksibel og klar til at deltage i sponsorarrangementer ca. 10 aftener om året
  • Ansvarstagende og villig til at håndtere spontane henvendelser fra sponsorer fx hvis en sponsor en gang imellem ringer udenfor din arbejdstid og ikke kan finde sine billetter.
Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder en alsidig stilling i et dynamisk og kulturelt miljø, hvor du oplever den helt unikke kombination af kunst, kultur og erhverv.

Du bliver en del af et særdeles passioneret og kompetent team af medarbejdere, der hver især mestrer deres eget fagområde, og er usædvanligt dygtige til at lykkes sammen.

Du får en hverdag i et hus fyldt med musik, kunst og inspirerende mennesker.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 28

Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anders Hede, kommerciel chef, 29208299

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 1/4

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 10/4.

Evt. 2. samtale finder sted den 24/4. Hvis du går videre til anden samtale, vil der være en personlighedstest og en tilbagemeldingssamtale med konsulent den 22/4

Om os

Musikhuset er Nordens største. Vi vil også være det bedste. Fra pop til opera. Fra rock til barok. Fra studerende til internationale stjerner. Musikken er i centrum, når Musikhuset hvert år beriger, bevæger og begejstrer knap 1 million gæster årligt.

Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets syv sale og ni scener ramme om mere end 1.200 årlige arrangementer.

Læs mere om Musikhuset Aarhus her: https://musikhusetaarhus.dk/om-musikhuset/

Om Kultur og Borgerservice

Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder.

Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentBurger King NSPplaceAarhus
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentdao distribution A/SplaceAarhus
Er du systematisk og har overblik? Værdsætter du frihed under ansvar samt strukturer og processer? Vil du være det vigtige bindeled, som sikrer at interne opgaver bliver håndteret på rette vis? Og trives du med at arbejde selvstændigt, samt selv at...
electric_boltStraks start

Butiksassistent - 30 timer - Risskov

apartmentLidl Danmark K/SplaceAarhus
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...