Underviser og vejleder til Dalgas Skolens ungeforløb

apartmentDalgas Skolen placeAarhus calendar_month 

Dalgas Skolen søger 2 engagerede og empatiske underviser og vejleder til 20 timers stillinger på skolens ungeforløb med tiltrædelse 1. december eller 1. januar

Vi søger 2 medarbejdere, der kan indgå i et stærkt team omkring undervisningen og vejledningen på skolen ungeforløb, samt skolens studiekammer, i et tæt samarbejde med sparring og supervision fra skolelederen.

Mødetid mandag, tirsdag torsdag og fredag kl. 9.00 – 14.30

Dalgas Skolen, som er beliggende på Nørre Boulevard 1b, er en skole, der tilbyder undervisning under folkeoplysningsloven til psykisk sårbare voksne på små hold.

Dalgas Skolen værner om et rummeligt og trygt miljø, med højskole lignende traditioner som omdrejningspunkt.

Se skolens hjemmeside for mere info. http://www.dalgasskolen-aarhus.dk/

Om skolens ungeforløb.

Dalgas Skolens ungeforløb er et helhedsorienteret undervisningsforløb for psykisk sårbare unge, der skal have hjælp til retning på næste skridt, og herunder brobygning til praktik, job & uddannelse.

Forløbet er ressourceorienteret, med fokus på den unges motivation, og har til formål at skabe en hverdag hvor den unge trives og udvikler sig på en sådan måde, at fremmødet i hverdagen stabiliseres. På den måde skabes et begyndende fundament og struktur omkring den unges liv.

Der undervises og arbejdes med nedenstående temaer:

  • Bevægelse og mindfulness
  • Sundhed, vaner og social trivsel
  • Kreativ fordybelse og Craft psykologi
  • CV, jobsøgning, virksomheder, brancher, uddannelser o.l.
  • Projektforløb skræddersyet til gruppen

Eleverne har fast kontaktperson, og der afvikles sideløbende med undervisningen, individuelle vejledningssamtaler med fokus på afklaring af mål og delmål i relation til den unges fremtid.

Hvem søger vi efter.

Vi søger 2 stabile empatiske medarbejdere med gode samarbejdsevner, der kan komplementere hinanden med kompetencer og interesser inden for ovenstående overskrifter, og på den måde blive et stærkt makkerpar.

Måske har du erfaring med undervisning af målgruppen, egne interesser i kreativ fordybelse, en kandidatuddannelse i bagagen, erfaring med pædagogisk eller socialt arbejde eller noget helt tredje.

Du er en rigtig god kollega, som har lyst til at være en del af et højskolelignende miljø, med et nænsomt og imødekommende socialt fællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er faste fortløbende, men med halvårlige kontrakter.

Stillingerne er 20 timer pr. uge i kontraktperioden, med en timeløn på 220 kr. + 10 % pension.

Interesseret i stillingen

Send din ansøgning og CV til skoleleder Jan Christensen på jan@dalgasskolen-aarhus.dk

Spørgsmål til stillingen sendes til ovenstående mail.

Der vil blive afholdt løbende samtaler med kvalificerede ansøgere, da stillingen ønsker besat hurtigst muligt.

local_fire_departmentHaster

Underviser Italiensk

apartmentFOF-DjurslandplaceRønde, 23 km fra Aarhus
Er du passioneret omkring undervisning, og har du et hjerte, der banker for det italienske sprog? Så er denne mulighed noget for dig! Vi søger en engageret underviser til vores italienskhold – både for begyndere og letøvede – i Rønde...
apartmentErhvervsakademi Dania (Bredhøjvej 18, Silkeborg)placeSilkeborg, 41 km fra Aarhus
mellem teori og praksis? Så er her underviserjobbet, du skal kigge nærmere på. Vi søger en faglig bred profil, som skal kunne undervise i flere fagelementer inden for vores finansuddannelser. Underviserprofil Det vil være en absolut fordel, hvis du kan...
apartmentTMC TranslationplaceAarhus
Freelance Engelsk underviser til kursus i Aarhus. 2-4 timer om ugen Kørekort: B Almindelig bil...