Er psykiatrien måske noget for dig? Sygeplejerske søges til affektivt afsnit D2 på Psykiatrisk Center Amager

apartmentPsykiatrisk Center Amager placeKøbenhavn calendar_month 

Motiveres du af at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at få et så godt og velbehandlet liv som muligt? Og vil du være en del af en faglig stærk personalegruppe, som værdsætter faglig sparring og et fantastisk kollegaskab?

Så læs med her! - Vi søger en dygtig sygeplejerske, der har lyst til at blive en del vores tværfaglig personalegruppe. Til dagligt møder vi spændende faglige udfordringer, vi er et helt særligt team af hjertemennesker, som alle har rigtig meget at byde ind med.

Velkommen indenfor hos afsnit D2 D2 er et specialiseret afsnit, der yder psykiatrisk behandling til borgere, som primært er ramt af affektive lidelser. Vi har også plads til patienter med andre lidelser, der har behov for indlæggelse i rolige rammer.

Det er vores mål, at behandlings- og sektorovergange er så gnidningsfrie som muligt, så vores patienter får den bedst mulige behandling.

Dine kommende kolleger har stort fokus på at skabe et trygt, omsorgsfuldt og sjovt arbejdsmiljø. Vi har et fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi taler med hinanden fremfor om hinanden, og så vægter vi faglig udvikling højt. Vi har stort fokus på at sende medarbejdere på kurser og uddannelser, så hver medarbejder får en kombination af personlig og faglig udvikling, der gør det spændende at gå på arbejde.

Hvad skal du lave? Som sygeplejerske bliver du kontaktperson for vores patienter. Det er et fast kontaktpersonteam på tre medarbejdere til hver patient. Forløbene er individuelle og af forskellig varighed. Du kommer til at lære dine patienter rigtig godt at kende, og får opbygget gode relationer

Behandlingen kan bestå af medicinsk behandling i et samspil med f.eks. miljø- og samtaleterapi. Derudover har vi ofte patienter, der modtager ECT-behandling. Vi arbejder også med implementering af KAT (kognitiv adfærds terapi).

Mere konkret skal du:

  • Tale med patienterne, være til stede og til rådighed
  • Observere og dokumentere symptomer, samt virkning og bivirkninger til medicin
  • Udarbejde individuelle patientplaner ud fra patientens tilstand
  • Anvende kognitiv adfærdsterapi som en del af behandlingen

Vi har gode fysiske rammer med enestuer samt eget bad og toilet til alle patienter. Vi har et motionsrum, et sanserum og flere smukke udemiljøer. Alt sammen muligheder, som du kan bringe i spil, så det bidrager til større sundhed og tilfredshed hos vores patienter.

Vi ønsker os en ny kollega som: Er uddannet sygeplejerske med motivation til at arbejde med det psykiatriske speciale. Derudover ønsker vi dig som:

  • Bliver fagligt inspireret af at tilbyde en indsats tilpasset den enkelte patient
  • Ser det at være opsøgende i miljøet som en vigtig del af at skabe bæredygtige relationer
  • Kan balancere i samarbejdet med mange aktører omkring patienten
  • Er aktivt deltagende i fælles refleksion med kollegaer og samarbejdspartnere

Vi ønsker desuden, at du kan møde vores patienter med overskud og insisterer på at levere en faglig funderet indsats. Du skal kunne rumme patienternes nogle gange meget svære livshistorier, hvile i dig selv og have et stabilt og positivt humør.

Hvad tilbyder vi dig?
  • Et fagligt fællesskab, hvor vi har tillid til hinanden og tør at komme til hinanden for faglig sparring og støtte. Vi samles til behandlingskonference en gang om ugen, planlægger løbende og deltager i netværksmøder og behandlingsmøder med kommunale og ambulante teams.
  • Løbende sparring fra kollegaer, oversygeplejerske og overlæge, samt supervision ved ekstern supervisor ca. hver anden uge
  • Grund introduktion og gode muligheder for efteruddannelse, fx via intern undervisning, fælles ugentlig lægefaglig undervisning på centret, KAT-uddannelse, vedligeholdelsestræning og meget mere. Er du ny i psykiatrien, vil du blive tilmeldt det obligatoriske kursus ”Godt på vej i Psykiatrien”. Dette klæder dig godt på og giver dig et godt fundament, til dit arbejde i psykiatrien.

Løn og vilkår Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vil du vide mere? Er du interesseret og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Øyvind Smistad på tlf. 2043 8457. Vi giver også meget gerne en rundvisning på afsnittet, så tag endelig kontakt.

Sådan søger du: Ansøgningsfrist er den 17. november 2024. Vi indkalder og afholder samtaler løbende, dog senest uge 47.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer fra to personer efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Har du lyst til at vide mere? Så se med her

apartmentPsykiatrisk Center AmagerplaceKøbenhavn
Motiveres du af at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at få et så godt og velbehandlet liv som muligt? Og vil du være en del af en faglig stærk personalegruppe, som værdsætter faglig sparring og et fantastisk kollegaskab? Så læs med her! -...
apartmentPsykiatrisk Center AmagerplaceKøbenhavn
Ønsker du et arbejde, hvor du kan se, at du gør en forskel gennem patienternes personlige udvikling? Vi søger en kollega til vores intensive afsnit, som ud fra en pædagogisk tilgang kan styrke vores behandling og recovery indsats. Kunne det være...
apartmentPsykiatrisk Center AmagerplaceKøbenhavn
i Sundhedsplatformen. Velkommen til Psykiatrisk Center Amager & Hans Bogbinders Allé Du bliver en del af et ambulant hus med 4 F-ACT og et OPUS-team. Her har vi de sidste 3 år været modelcelle for SPOR (Samtidig Psykiatri- Og Rusmiddelbehandling), hvorigennem...