Lager- og ekspeditionsmedarbejder
Vi søger nu en engageret og erfaren kollega til vores team på daghold hos Öxneholm.
Om jobbet
Som en del af vores ekspeditionshold vil du samarbejde tæt med teamlederen og bidrage til den daglige drift. Din primære opgave vil være pluk og pak af varer fra køl- og frostlager. Du vil også være ansvarlig for at gøre varerne klar til transport og deltage i oprydning og vedligeholdelse af lageret.
Hvem er du?
Du har erfaring med lagerarbejde, gerne fra fødevarebranchen, og du har forståelse for, hvad det kræver at arbejde i et koldt miljø hver dag. Du er omhyggelig og arbejder struktureret med dine opgaver, og du forstår vigtigheden af at dokumentere vægt og pakning af varer korrekt.
Du er stabil og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, samtidig med at du har øje for, hvor du kan hjælpe til, så alle opgaver bliver færdige til tiden.
Du trives i et team, hvor man arbejder selvstændigt, og samtidig mod et fælles mål. Det vil være en fordel, hvis du er fysisk robust, hurtig på hænderne og har gode samarbejdsevner. Du er desuden lærenem, har et godt humør og er ikke bange for at tage fat, hvor der mangler hænder.
Det vil være en fordel, hvis du er uddannet eller har erfaring fra fødevarebranchen og har taget truckcertifkat, men det er ikke et krav for at kunne varetage stillingen.
Arbejdsopgaver- Pluk og pak af varer i køl- og frostlager
- Ekspedition af kundeordrer
- Pakning af varer på paller og forberedelse til transport
- Bestilling fra eksternt frysehus til genopfyldning af frostlager
- Generel oprydning og vedligeholdelse af lageret
- Erfaring med lagerarbejde
- Lyst til at arbejde i et højt aktivitetsniveau
- Evne til at læse og skrive på dansk
- Målrettet og loyal over for virksomhedens mål
- Evne til at arbejde i koldt miljø og tilpasse sig skiftende arbejdsforhold
Sådan er det at arbejde hos öxneholm
Når du arbejder hos Öxneholm A/S, kan du helt sikkert forvente at blive en del af en spændende virksomhed, hvor der altid er fart over feltet. Vi har desuden et stort fokus på trivsel. Det er vigtigt for os, at alle vores medarbejdere fungerer og trives.Vi tilstræber altid at have et godt fysisk, psykisk og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere, uanset hvor man er placeret i organisationen.
Öxneholm har en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og intern kommunikation bliver fx nemt klart gennem vores medarbejderapp. Her får du både nyheder, finder vejledninger og svar på spørgsmål samt har mulighed for at dele din hverdag med dine kollegaer på tværs af afdelingerne.
Derudover kan du se frem til- Fast arbejdstid mandag til fredag kl. 05.00-13.00
- Løn efter kvalifikationer
- Gode personaleforhold
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk team, hvor du vil blive en del af et fagligt kompetent miljø. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og tilbyder attraktive ansættelsesvilkår.
Er vi din nye arbejdsplads?
Kunne dette være noget for dig, så send dit CV og ansøgning til job@oxneholm.dk. Vi læser løbende ansøgninger og ansætter, når vi finder den rigtige kandidat – vent derfor ikke med at sende din ansøgning
Hvem er vi?
Öxneholm A/S er en velrenommeret fødevarevirksomhed med mere end 50 års erfaring i branchen. Vi leverer dagligt kvalitetskød til mange forskellige aktører inden for kantine-, hotel- og restaurationsbranchen, og du har garanteret smagt vores kød på nogle af dine yndlingsspisesteder.
Vi er ca. 70 passionerede kollegaer fordelt på produktion, ekspedition, distribution og administration, så vi er en stor og alsidig flok. Vi ved samtidig, at uden hinanden kommer vi ikke langt, så vi har stor respekt afdelingerne imellem.
Vi går højt op i kvaliteten af vores håndværk, og vi stræber altid efter at tilpasse os den enkelte kundes behov og ønsker. Men ud over at kvaliteten selvfølgelig skal være i orden, så har vi også et stort fokus på bæredygtighed og at opføre os ansvarligt.Vi gør tingene ordentligt, og vi arbejder konstant på at reducere vores klimamæssige fodaftryk. Vi stræber nemlig efter at være frontløber på den grønne omstilling i vores branche.