Marketingmedarbejder

apartmentHF Christiansen A/S placeRanders calendar_month 

Er du kreativ, struktureret og passioneret omkring marketing? Er du klar til at tage ansvar for vores sociale medier, indholdsskabelse og koordinering af markedsføringskampagner? Så kig nærmere på stillingen her!

Jobbet

Som marketingmedarbejder får du ansvaret for at udvikle og implementere effektive marketingstrategier, der understøtter vores overordnede strategi. Du vil indgå i vores marketingafdeling med en anden kollega, som har ansvaret for vores E-commerce, på vores kontor i Randers.

Du vil arbejde tæt sammen med salgsteamet og indkøbsafdelingen for at udvikle og eksekvere kampagner, der øger brand awareness, opretholder kundetilfredsheden og fremmer salget.

Dine primære opgaver bliver:

  • Ansvarlig for vores sociale medier på tværs af brands og lande
  • Løbende opslag og content creation – herunder billeder, videoer og tekst
  • Opsætning og koordinering af kampagner
  • Monitorering og optimering af performance
  • Arbejde med webshop og brand sites (B2B og B2C)
  • Tekstudarbejdelse, herunder blogindlæg til webshop og brand sites
  • SEO-optimering for at øge vores synlighed online
  • Design og produktion af grafisk materiale – bannere, kataloger, nyhedsbreve m.m.
  • Koordinering af produktion af nyt materiale med ekstern grafiker og deltagelse i foto/video-shoots
  • Kontakt med influencers og sponsorerede klubber og aktiviteter
  • Udarbejdelse af salgsmateriale til brug for både salgsteamet og kunderne
  • Idéudvikling og koordinering af in-store materiale
  • Deltage i og koordinere messer og events i Danmark og internationalt, inkl. udarbejdelse af markedsføringsmateriale dertil

Om dig:

  • Du har mindst tre års erfaring fra en lignende stilling
  • Du har en kommerciel uddannelse som markedsføringsøkonom, HA, HD, Cand. Merc. eller lign.
  • Du er strategisk, vedholdende og resultatorienteret
  • Du arbejder selvstændigt og trives med at have ansvar for egne områder og opgaver
  • Du er en god projektleder, arbejder struktureret, har overblik og styr på detaljerne og deadlines
  • Du har erfaring med Adobe Creative Cloud-pakken (Photoshop, InDesign og Premiere Pro) og Meta Business Suite
  • Du har interesse i AI
  • Du har en god forretningsforståelse og er vant til at have budgetansvar
  • Du trives med en bred international kontaktflade og begår dig problemfrit og flydende på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Du har lyst til at bidrage til samarbejdet og det sociale samvær på arbejdspladsen
Hvad kan vi tilbyde dig?
  • En selvstændig rolle med en masse ansvar og mulighed for at sætte præg på vores markedsføring
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer fra ind- og udland
  • Ansættelsesbetingelser, som svarer til dine kvalifikationer samt pensionsordning og en række personalegoder

Familieejet cykelproducent med international vidde

Den familieejede handelsvirksomhed, HF Christiansen, designer, fremstiller og sælger en række kendte danske og internationale cykelmærker som bl.a. Avenue, Centurion, MBK, Winther. Derudover har vi forhandlingen af mange kendte dele/tilbehørsmærker til cykelbranchen.

Blandt dine kommende ca. 60 kolleger er der ingen, som er for fine til at se ud over egne ansvarsområder og hjælpe hinanden. Det fælles mål er nemlig at levere et godt produkt, som man kan være stolt af! Hvis du er den nye marketingmedarbejder, vil du derfor hurtigt opdage, at der hersker en sund teamånd på tværs af afdelingerne, og at kulturen er præget af stolthed og dedikation.

Din base bliver i virksomheden i Randers, og du kan se frem til 5-15 årlige rejsedage. Du får reference til CMO, Charlotte Rye Egegaard Christiansen.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Christiansen på 8914 1474. Send os gerne dit CV og din ansøgning hurtigst muligt – og senest den 11. april 2025. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når det rette match er fundet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentGLITTER Rander StorcenterplaceRanders
I Glitter arbejder vi aktivt med hver kunde som kommer ind i vores butik. Derfor er det vigtigt at du elsker salg og motiveres af at at arbejde med højt opstillede mål. Du elsker at levere Glitters unike sælgende service og style kunder med vores...
apartmentBurger King NSPplaceAarhus, 35 km fra Randers
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentVisitation Høresamarbejde MidtplaceRanders
fra Favrskov-, Syddjurs-, Norddjurs- og Randers kommuner. Disse opgaver omfatter justering og vedligehold af offentlige anskaffede høreapparater, afprøvning mm. af høretekniske hjælpemidler, lejlighedsvise hjemmebesøg, og specialrådgivning mm...