Sygeplejerske til Hjemmeplejen Salling

apartmentHjemmeplejen Salling placeSkive calendar_month 

Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved høj faglighed og som har fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag med det mål, at vi vil give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her:

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer i dag -og aftenvagt. Du kan forvente weekendarbejde hver 3. uge.

Start 1. juni 2025 eller efter aftale.

Hjemmeplejen Salling har kontorer i Jebjerg, Balling, Durup og på Fur. Vi er i alt ca. 200 medarbejdere, fordelt på forskellige faggrupper. Vi arbejder generelt med at skabe en attraktiv arbejdsplads. Derfor har vi i hverdagen fokus på at skabe fællesskab og et godt arbejdsmiljø sammen.

Mød Katrine, Maria og Tina og hør hvorfor de arbejder i hjemmeplejen i videoen her

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed

Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os, og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, så vi står stærkt i Det nære sundhedsvæsen.

Aktuelt er vi optaget af
  • Det kliniske lederskab og sygeplejerskens rolle i de nye Borgerteams
  • Den rehabiliterende tankegang: Vi støtter borgerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt, så længe som muligt
  • Triagering: Vi er på vej til at skulle triagere dagligt og ved dagvagtens begyndelse i de tværfaglige teams. Efteråret 2025 implementerer vi elektronisk triagering

Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt

Der er sjældent to dage der er ens i hjemmeplejen. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt at du trives i et højt tempo. Både borgere, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel.
Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give borgerne de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både borgere, deres pårørende og til hinanden som kollegaer.

Vi er sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed

Vi arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. I Hjemmeplejen Salling er vi stolte af at have et meget lavt sygefravær, hvilket vi tilskriver et godt arbejdsmiljø.

Sommerferie og helligdage planlægges i fællesskab / ud fra sygeplejerskernes konkrete ønsker og vi forsøger at være fleksible og flytte os for hinanden.

Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.

Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger

er du velkommen til at kontakte Områdeleder for Sygeplejen Salling, Ida Rump (telefon 20 34 30 12) Alternativt Områdeleder i Durup / Fur, Inga Jeppesen (telefon 23 35 24 91) eller Områdeleder i Jebjerg Doris Bisgaard på telefon (telefon 20 34 30 04)

Du kan læse mere om hjemmeplejen på www.po.skive.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Ansættelsesdato
  1. juni 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
  1. april 2025 kl. 8.00.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.

Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

apartmentDistrikt BjerringbroplaceBjerringbro, 44 km fra Skive
En af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer, derfor søger vi en ny kollega. Vi søger en sygeplejerske der trives med udfordringer, komplekse sygeplejefaglige opgaver og udvikling af dine egne og kollegaers kompetencer. Brænder...
apartmentStruer KommuneplaceStruer, 28 km fra Skive
under sygdom og sommerferieafvikling. På grund af sygdom har vi brug for opstart hurtigst muligt. Hvem er du?  •  Du er pædagog, pædagogisk assistent, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller anden relevant uddannelse.  •  Du har flair for at arbejde...
apartmentStruer KommuneplaceStruer, 28 km fra Skive
50 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper; Sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt husassistenter og en aktivitetsmedarbejder. Vi arbejder ud fra Struer Kommunes Sundheds...