Fysioterapeut og daglig leder søges til BeneFiT Odense
BeneFiT Odense søger en energisk og ansvarsfuld fysioterapeut og daglig leder til en stilling på fuld tid med start den 1. februar 2025.
Stillingen indebærer arbejde som praktiserende fysioterapeut og aktiv medspiller i det faglige team i hverdagen med dine egne patienter og hold.
Som daglig leder vil du have mulighed for at forme udviklingen af BeneFiT Odense i samarbejde med resten af ledelsesteamet i BeneFiT Fyn. Dette indebærer regelmæssig feedback, idéudveksling og kollegial støtte til hinanden.
Vi forventer, at du:
- Er udadvendt, tillidsvækkende og god til at motivere andre mennesker
- Har erfaring med og glæde ved fysioterapi både individuelt og på hold.
- Har interesse i drift og ledelse og er god til at kommunikere og organisere
- Er innovativ og struktureret i styringen af udviklingsprocesser
Vi tilbyder:
- Indflydelse på klinikkens daglige drift og fremtidige udvikling
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et fagligt og ledelsesmæssigt netværk med BeneFiTs øvrige klinikker
- Ansættelse som funktionær med løn efter kvalifikationer
BeneFiT Odense er en af tre klinikker i BeneFiT Fyn: BeneFiT Odense, BeneFiT Rudkøbing og BeneFiT Stenstrup, hvor du vil indgå i ledergruppen.
BeneFiT Odense har gennemgået en positiv udvikling gennem de senere år og udvikler fortsat de faglige muligheder for en moderne klinik baseret på samarbejde, individualitet, fleksibilitet og et godt læringsmiljø med faglig sparring.
Til den videre udvikling søger vi en fysioterapeut og daglig leder, som kan hjælpe klinikken videre til næste niveau.
BeneFiT er et fællesskab af klinikker, der tilbyder fysioterapi og andre sundhedsydelser.
Du kan læse mere om BeneFiT på https://www.benefit.dk/om-benefit/kernevaerdier
Ansøgningerne og CV sendes elektronisk til ge@benefit.dk
Ansøgningsfrist den 28. november 2024
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte direktør Graham Easter på tlf.: 4030 4048