Dyrlæge til Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved ApS Hårby – Mad og Slagter - Deltid med ca. 20 timer om ugen

apartmentFødevarestyrelsen Århus placeAarhus calendar_month 
Vil du være en del af Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at sikre dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i Danmark? Så er stillingen som embedsdyrlæge ved Fødevarestyrelsens kontrol ved ApS Hårby – Mad og Slagter ledig til besættelse 1.

januar 2025 eller efter nærmere aftale. Stillingen honoraraflønnes.

Om stillingen

Denne ledige stilling er ved Fødevarestyrelsens Kødkontrol på ApS Hårby – Mad og Slagter, Den Grønne Vej 1, 8660 Skanderborg.

Arbejdet er placeret primært på hverdage. PM-kontrollen skal foretages i umiddelbar forlængelse af slagtningen, hvorfor embedsdyrlægen skal være til stede i løbet af dagen.

Du bliver en del af et stort team af slagtehusdyrlæger ansat ved Kødkontrollen på de mindre slagtehuse i Danmark. Som embedsdyrlæge skal du være med til at sikre, at kødkontrollen udføres efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer, samt medvirke til en koordinering og ensartethed af kontrollen i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens vejledninger og principper.

Overordnet set er der særligt to punkter; fødevaresikkerhed og dyreværn, som du skal øget fokus på i dit arbejde for Fødevarestyrelsens Kødkontrol.

Dine primære opgaver vil være
  • AM- og PM-kontrol
  • Regelmæssige tilsyn med dyrevelfærd i forbindelse med slagtning
  • Andre regelmæssige tilsyn i forhold til produktionen
  • Kontrol af data på slagtehusene
  • Indrapportering
  • Prøveudtagning
  • Stikprøvekontrol af dyretransporter
  • Faglig opdatering og sparring med tilsynsførende dyrlæge

Stillingen har en meget bred opgaveportefølje, og dit introduktionsforløb vil derfor bestå af oplæring, systematisk supervision samt kompetenceudvikling, der matcher opgaverne.

Om dig

Du er en motiveret og fleksibel dyrlæge, der har mod på fagligt udfordrende opgaver og varieret arbejde med både levende dyr og fødevarer. I stillingen som embedsdyrlæge er det derudover vigtigt, at du er bevidst om det ansvar, det medfører at være ansat i en myndighedsrolle, og at du agerer herefter i hverdagen.

Derudover forventes det, at du:

  • har dansk autorisation som dyrlæge.
  • holder dig fagligt opdateret.
  • forstår at forvalte dine beføjelser som myndighedsperson over for virksomheden.
  • er en stærk kommunikator og går konstruktivt ind i dialogen med virksomheden.

Det er endvidere en fordel, hvis du har erfaring med kødkontrol, anden kontrol eller kvalitetssikring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er honoraraflønnet i henhold til gældende aftale om kødkontrol i private slagtehuse mellem Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen. Den nuværende timetakst er 463,08 kr. pr. påbegyndt time plus feriepenge, og der aflønnes for mindst 2 timer pr.

slagtedag. Der gives endvidere kørsel efter statens takster.

Der stilles arbejdstøj og værnemidler til rådighed.

Tiltrædelse er den 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Berit Østergaard Nielsen på tlf. 72 72 63 20, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Din ansøgning

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV, autorisation og eksamensbevis online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job, senest søndag den 24. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 27. november 2024.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

apartmentLokalkontor AarhusplaceAarhus
en serviceassistent til vores kunde i Viborg by og omkringliggende byer. Hvor mange timer skal du arbejde, og hvornår skal du starte? Stillingen er på 15-20 timer om ugen og mødetiden er fra kl. 04:30 eller efter kl. 15. På sigt vil der evt. blive mulighed...
apartmentThe Cleaning Company ApSplaceAarhus
og aften. Derudover vil der også være weekendsarbejde, hvor man selv bestemmer dag og tidsrum.  •  Ugentlig timer: 10-20 timer  •  Arbejdssted Aarhus centrum Du kan tilbyde:  •  Du skal kunne arbejde både selvstændigt og i samarbejde med dine skønne kollegaer...
apartmentNormal A/SplaceRanders, 35 km fra Aarhus
Holder du et sabbatår? Og er du ikke bange for at tage fat? Så er du måske lige den, vi står og mangler i vores butik i Randers. Vi søger en ny kollega UNDER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik ca. 20 timer om ugen. Arbejdstiden...