Studentermedhjælper til beredskabsafsnittet på Driftsområde Nørre, Københavns Universitet

apartmentKU - SUND - Kbh Ø placeKøbenhavn calendar_month 

Beredskabsafsnittet på Driftsområde Nørre søger studentermedhjælper med tiltrædelse snarest

Om os

Vi søger en studentermedhjælper, som er interesseret i at bistå afsnittet med beredskabsfaglige sager og administrative arbejdsopgaver. Du vil blive en del af et lille team bestående af en beredskabsleder og to sikringsledere. Beredskabsafsnittet er en del af driftsområde Nørre og er en drivende kraft i at skabe og udvikle sikre og forsvarlige matrikler for områdets ca.

4400 ansatte og mere end 15.000 studerende.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i hjælp og bistand til:

  • Vedligeholdelse af evakueringsudstyr, beredskabsplaner, action cards og værdiredningsplaner
  • Projekter på beredskabs- og sikringsområdet
  • Planlægningen og koordineringen af evakueringsøvelser
  • Løbende opdatering af DKV-planer på campus
  • Løbende indberetning af nye kameraer til Polcam
  • Administrative opgaver til hjælp for sikkerhedsgruppen
  • Opdatering af forholdsordre, alarminstrukser og vagtinstrukser

Afhængig af dine interesser og kompetencer kan arbejdsopgaverne variere og fx omfatte at yde hjælp ved fremstilling af mindre analyser og sammenskrivninger af dokumenter.

Vi forventer at du:

  • Læser på en videregående uddannelse, f.eks. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Interesser dig for beredskab og sikring
  • Har kendskab til Microsoft Office pakken
  • Har kendskab til BR18

Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider på 10 timer/ugen, hvor der tages hensyn til eksamensperioder
  • Et studiejob med medindflydelse, et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer
  • En centralt beliggende arbejdsplads på Panum, Blegdamsvej 3, 2200 Kbh. N.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for HK/Stat for studerende, § 35. Arbejdstiden er gennemsnitligt 10 timer ugentligt.

Din ansøgning

Send ansøgning vedlagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via dette link på KUs jobportal, så den KU i hænde senest søndag den 9. marts 2025. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til beredskabsleder Oskar Toldam Schneider, ots@adm.ku.dk, tlf. 51 70 00 72.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Oskar Toldam Schneider eller tillidsrepræsentant via TR-HK-Indreby@adm.ku.dk. Du kan også læse mere her

Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

apartmentKU - FA - Kbh KplaceKøbenhavn
og vejledningsarrangementer? Så er det dig, vi leder efter! Om os Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration. I forbindelse med omlægningen er koncernenheden KU Uddannelse i gang med at etablere seks nye enheder...
apartmentKU - SUND - PANUM KBH NplaceKøbenhavn
kompetencer  •  Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder  •  En fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på at der er sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv Ansøgning og ansættelsesvilkår Du bliver ansat ved Campusadministration Nørre, Københavns...
apartmentKU - SUND - PANUM KBH NplaceKøbenhavn
Spørgsmål om stillingen rettes til specialkonsulent Cathrine Jonstrup på cathrine.jonstrup@sund.ku.dk, tlf. 93565988. Du kan se mere om fakultetet på www.sund.ku.dk Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ...