Skagen SSB søger en proaktiv og struktureret Global HSE-Coordinator
Brænder du for at arbejde med arbejdsmiljø, og har du et overblik, som gør dig i stand til at gribe en bold, mens du jonglerer med en anden? Så tøv ikke med at søge den ledige stilling.
Hvem er vi?
Skagen Koncernen har eksisteret siden 1984 og vi fejrer dermed 40-års jubilæum i år. Vi er en handlekraftig og uformel organisation, der lægger vægt på fællesskab og respekt for hinandens kompetencer. Gennem årerne har virksomhedens vækst været støt stigende og vi er nu en af de mest erfarne og største indenfor overfladebehandling – og tæller i dag globalt omkring 500 medarbejdere.
Vores værdier er grundlaget for vores arbejde. Vi sætter sikkerhed og miljø højt og vi stræber altid efter at levere kvalitet til tiden. Vi holder, hvad vi lover vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Ligeledes er det vigtigt for os, at vi hele tiden kigger efter nye mulige løsninger for at kunne levere den bedste service og det bedst mulige produkt.
Hvad søger vi?
Vi søger en Global HSE-koordinator, hvis vigtigste opgave er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Jobbet byder på mangeartede opgaver, og du vil opleve en stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag. Desuden vil du få stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med arbejdsmiljø og sikkerhed.Du får arbejdsplads i Aalborg, men der vil være en del rejseaktivitet forbundet med stillingen – både i Danmark og udlandet (hovedsageligt Frankrig).
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Drive arbejdsmiljøorganisationen i Aalborg.
- Rådgive og sparre med ledelsen, kollegaerne samt samarbejdspartner omkring HSE.
- Planlægge, deltage og gennemføre inspektioner sammen med AMR og ledelsen.
- Planlægge, deltage og gennemføre audit i henhold til auditplan.
- Kortlægge og udvikle det forebyggende arbejde gennem kampagner.
- Medvirke til vedligeholdelse af risikovurdering (kemisk, fysisk, psykisk, ATEX).
- Udvikle og vedligeholde Vision to Zero, SharePoint Management System samt vores e-learning portal (LMS) sammen med det Global HSE Team.
- Ad hoc.
Faglige kompetencer
Vi søger dig, der:
- Har relevant erfaring, gerne fra en lignende stilling.
- Er IT-kyndig.
- Arbejder struktureret således, at du følger dine arbejdsopgaver helt til dørs inden for tidsfristerne.
- Er kvalitetsbevidst og går i dybden med detaljerne samtidig med, at du bevarer overblikket.
- Kommunikerer både mundtligt og skriftligt engelsk.
Personlige kompetencer
Som person forventer vi, at du:
- Trives i en udadvendt funktion, hvor du sikrer en god kommunikation og et godt samarbejde med kollegaerne.
- Trives i en uformel tone.
- Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd når det er nødvendigt.
- Er nysgerrig, fleksibel og har gå-på-mod.
Har vi fanget din interesse? Hvis du synes, at stillingen lyder spændende, så tøv ikke med at sende ansøgning og CV til os.
Kontaktperson
Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte vores rekrutteringsansvarlige, Majbritt Rohde, på mro@skagensmaleren.dk.
Arbejdstid: FuldtidArbejdssted: Aalborg, Danmark
Startdato: 1. december – eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler.
Ansøgninger sendes til: work@skagensmaleren.dk mærket ’HSE Coordinator’