Flyver/afløser søges til Team rengøring - Sundhed og Ældre i Horsens Kommune
Vi har opgaver der er fordelt i følgende byer: Horsens, Hatting, Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk, Brædstrup og Hovedgård.
Team Rengøring er organiseret under Job og Velfærd, inden for Sundhed og Ældre, hvorfra administration og tekniske serviceopgaver også varetages. Teamet består af ca. 40 dygtige og fleksible husassistenter, der i mindre grupper samarbejder om at løfte opgaven.
Du bliver en del af et Team, og skal i tæt samarbejde med planlægger, varetage afløsning ved sygdom og ferie, og du vil også få tætte samarbejdsrelationer med øvrige kolleger i Sundhed og Ældre.
Den ledige stilling er på 37 timer, med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads tæt på ældre beboere, demente og brugere af åbne aktiviteter.
- Et udfordrende job under udvikling sammen med engagerede kolleger.
- En god arbejdsplads med fokus på såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø.
- Stor frihed i jobbet.
- Rengøring, det skal vi nok lære dig, og der er ingen aftenarbejde eller weekendarbejde.
Vi forventer, at du:
- Har lyst og evne til at arbejde, og samtidig skabe glæde hos vores ældre beboere.
- Kan udføre rengøring med den aftalte kvalitet.
- Kan arbejde på egen hånd, men også være en del af et team.
- Er engageret, fleksibel, ærlig og loyal.
- Er mødestabil.
- Stillingen kræver at du er villig til at lægge bil til.
Er dette interessant for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 20.03.2025
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 24.03. 2025 og tirsdag den 25.03.2025.
Ved yderligere oplysninger kan Teamleder Mette Skytte Nielsen kontaktes påmobil 29 10 60 35.
Løn i henhold til gældende overenskomst (FOA).
Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet