Handicaphjælper deltid
Jeg søger 1 hjælper til en ca 22 timers stilling med 12-timers vagter søges til start snarest muligt,... Hellere i dag end i morgen ?
Jeg er en ungdommelig Bedstemor på 64 år til 3 skønne børnebørn i alderen 9-20 år, med muskelsvind, respirator og lidt andet grej...
Jeg bor i Risskov med udsigt til vandet og en skøn park som nabo (og skoven) sammen med min lille hund som du skal hjælpe med at lufte...
Du vil få en god og grundig oplæring af de andre hjælpere og et 6 timers kursus på RCV.
Jeg skal bare have hjælp til stort set alt derfor er kemien mellem os 2 det allervigtigste, da vi er meget sammen. Du skal være villig til at gøre tingene på min måde, da det er vigtig for mig og min følelse af selvstændighed.
Du er selvfølgelig ikke-ryger. Og har et godt brugt kørekort.
Du skal være indstillet på ikke at bruge parfume og andre lækre velduftende sager når du er på arbejde da jeg er meget allergisk (astma) overfor rigtig mange dufte.
Du skal være god til at underholde dig selv når jeg ikke har brug for din hjælp. Der er et hjælperværelse. Jeg bruger meget tid ved min computer hvor jeg bla. laver mange puslespil.
Mine hjælpere, ca 7 stk, dækker alle dage i året, altså også jul, Nytår osv., og vikarierer for hinanden ved sygdom og ferier.
Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
Høj hygiejnestandard (Også hos dig selv) og sørge for at jeg altid ser pæn og soigneret ud.
Jeg afholder samtaler løbende. Hvis ikke du har hørt noget inden jul. er stillingen besat til anden side. Jeg forsøger selvfølgelig at besvare alle.
Send en ansøgning gerne med billede til min mail lonehn@outlook.dk (bedst at kopiere adressen så du ikke skriver i i stedet for l)
Kørekort: B Almindelig bil