Morgentjener til Milling Hotel Søpark
Milling Hotel Søpark i Maribo søger morgentjener på deltid
Vi søger morgentjener på deltid til vores restaurant og konference. Er du sød, smilende, udadvendt og elsker at servicere gæster? Vil du være en del af et team, hvor vi har det sjovt sammen, spiller hinanden gode, og hvor du kan være nærværende og give vores gæster en god oplevelse, så er det dig vi mangler.Milling Hotel Søpark er et konference hotel, hvor vi både har mindre møder, de helt store konferencer og selskaber - og en hel masse dejlige sommergæster. Vores koncept er primært buffetservering både morgen, middag og aften - men også a la carte servering i vinterhalvåret.
Milling Hotel Søpark er en del af Milling Hotels, og vores motto er ”Home away from home” så selvom vi er et stort konference hotel, går vi meget op i den familiære stemning, og at det skal være hyggeligt at besøge os.
Vi ønsker at du er:
- Glad og smilende og ser en ære i, at yde den bedste service i restauranten
- En person der er imødekommende og udadvendt.
- Fleksibel og omstillingsparat.
- Selvstændig, ansvarsbevidst og en god teamplayer.
Vi tilbyder til gengæld:
- En hyggelig arbejdsplads med god stemning
- Gode kollegaer med et godt kammeratskab
- Et job med udfordringer, hvor 2 dage ikke er ens.
- Vagtplan med arbejdstider som typisk er om morgenen - og vi bestræber os på, at man har fri hver anden weekend.
- Løn efter kvalifikationer
Hvis du tænker at ovenstående lyder som noget for dig så send en ansøgning til:
Restaurantchef Stina Boding på email: sboding@millinghotels.dk
Ansøgningsfrist senest d. 1. december men vent ikke for længe, da vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!