Pædagogmedhjælper vuggestue - 30 t
Nymarken Skole og Børnehus søger pr 15. maj 2025 en 30 timers pædagogmedhjælper til vuggestuen.
Nymarken Skole og Børnehus er en landsbyordning bestående af vuggestue, børnehave, skole og SFO – børnene er i alderen fra 0 – 16 år. Vi vægter et godt samarbejde og gode overgange mellem de forskellige afdelinger.Børnehaven er normeret til 43 børn fordelt på 2 børnegrupper samt en vuggestuegruppe med 12 børn. Husets størrelse gør, at både børn, forældre og personale kender hinanden på tværs af stuerne. Vi har brug for en pædagogmedhjælper, som sammen med os vil være med til at gøre en forskel for børn, forældre og hinanden.
Vi har fokus på mulighederne for deltagelse i både små og store fællesskaber samt på relationerne børnene imellem og barn – voksen.
Vi tilbyder:
- et spændende og udfordrende job
- gode kolleger, der lægger vægt på et godt samarbejde i hele huset
- en hverdag, hvor børnenes trivsel og udvikling er i centrum
- en velfungerende arbejdsplads med opmærksomhed på både faglig og personlig udvikling
Du skal være med til:
- at give børnene gode trivsels- og udviklingsmuligheder
- at igangsætte pædagogiske aktiviteter
- at indgå og handle på dagligdagens problemer/ konflikter
- at være aktiv medspiller i husets udviklingsprocesser
- at indgå aktivt i samarbejdet om at udføre den aftalte pædagogik
- at tage del i det daglige praktiske arbejde
- Er smilende, imødekommende, har god energi og et godt humør
- Er engageret, fleksibel og stabil
- Har en positiv og anerkendende tilgang til andre
- Er tydelig, men ordentlig i samvær og kommunikation med børnene
- Har overblik og kan tage initiativ til selv at gå i gang med en opgave
- Har evne til at samarbejde og tage ansvar
Kan du se dig selv i ovenstående og har du lyst til at gøre en forskel i vores børnehus, ser vi frem til at høre fra dig.
For yderligere information kontakt pædagogisk leder Anette Larsen på tlf: 24919426
Ansøgningsfristen er d. 25 /4. Samtaler afholdes i uge 18.Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation.Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.