[ref. p12560220] Aarhus Kommune - Virksomhedskonsulent til Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser, Jobcenter Aarhus
Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser søger en virksomhedskonsulent til fleksjobområdet. Stillingen er på 37 timer om ugen og er en fast stilling.
Centret er en del af Jobcenter Aarhus i magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). Vi er i alt 140 medarbejdere, der arbejder med beskæftigelses- og virksomhedsrettede indsatser for alle fleksjobvisiterede i Aarhus Kommune – både ledige og ansatte i fleksjob.Centret varetager også særlige virksomhedsindsatser, der arbejder på tværs af forskellige forsørgelsesmålgrupper.
Vores mål er at få borgerne hurtigt i job, samtidig med at vi sikrer et godt match mellem virksomheder og ledige. Det kræver et tæt og effektivt samarbejde med det aarhusianske erhvervsliv, hvor forståelsen for virksomheders behov er central for at sikre resultater i beskæftigelsesindsatsen.
Om jobbet
Din primære opgave bliver at yde en tæt, jobrettet indsats for ledige borgere, hvor fokus er på opsøgende virksomhedskontakt med udgangspunkt i borgernes kompetencer og virksomhedernes behov for arbejdskraft. Formålet er at skabe de rette match for både borgerne og virksomhederne.Borgerne er ofte kendetegnet ved længerevarende ledighed. Derudover har de som regel andre udfordringer ud over ledigheden, f.eks. fysiske og/eller psykiske skånehensyn, som en fremtidig jobfunktion skal kunne rumme.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af job-, virksomheds- og fastholdelseskonsulenter. En central opgave for dig er at have ansvar for 1-2 jobspor, hvor du har en tæt og hyppig kontakt med borgerne ude på jobsporsvirksomhederne.Med dit kendskab til borgerne vil du matche dem til relevante jobåbninger, så de kan komme videre i et fleksjob.
Arbejdsopgaver- Opfølgning i jobspor på virksomheder flere gange om ugen for at understøtte borgerens jobsøgning
- Afholde samtaler med borgere
- Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at skabe relevante praktik- og jobåbninger til borgerne
- Udarbejde arbejdsevnebeskrivelser
- Etablere beskæftigelsestilbud gennem anvendelse af relevante værktøjer, f.eks. virksomhedspraktik, hjælpemidler m.m.
- Motivere borgerne mod realistiske jobønsker
- Virksomhedsbesøg med henblik på opfølgning og støtte til borger og arbejdsgiver
- Administrative myndighedsopgaver herunder arbejdsintensitetsvurderinger og journalisering af borger- og virksomhedssamarbejdet
- Undervisning af ledige fleksjobvisiterede, hvor der gives sparring på CV og jobsøgning
- Har erfaring som virksomhedskonsulent, og gerne på fleksjobområdet
- Har et stort kendskab til arbejdsmarkedet og et stærkt virksomhedsnetværk i Aarhus og kan omsætte dette til at øge virksomhedernes kendskab til fleksjobområdet
- Har grundlæggende viden om og forståelse for borgernes kompetencer og udfordringer og kan formidle disse til virksomhederne
- Har erfaring med og er i stand til at rådgive og motivere sårbare målgrupper til at komme i job
- Er indstillet på at arbejde efter tydelige mål og resultater
- Forstår betydningen af at være ansat i en politisk styret organisation, og indgå åbent i kontinuerlige forandringsprocesser
- Har flair for og lyst til administrativt arbejde, da der stilles krav til skriftlig dokumentation
- Har en god social forståelse, empati og menneske kendskab
- Kan håndtere at samarbejde med borgere, der har psykiske og fysiske skånehensyn
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en god teamplayer
- Har personlig gennemslagskraft og gode formidlingsevner
- Er administrativt stærk, arbejder systematisk og resultatorienteret
- Har mod på og lyst til at arbejde i et fagligt miljø i løbende udvikling
- Ønsker at være en del af et fællesskab, hvor der både er plads til faglighed og uformelt samvær
Derfor skal du vælge os
Vi er en spændende arbejdsplads i en af landets største kommuner, som har mod til at udfordre og tænke nyt. Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring.
Du bliver en del af et stærkt kollegaskab, med fleksible arbejdsvilkår og mange spændende arbejdsopgaver. Vi har en travl hverdag, hvor der samtidigt er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende forhåndsaftale mellem DS og HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen kan afdelingsleder Lene Winneche kontaktes på tlf. 29208749
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 23.04.25Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 28.4.2025
Der stilles krav om indhentelse af reference.
Tiltrædelse: Senest den 1. juni 2025
Om Job og Virksomhedsservice
Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik på vores hjemmeside:
https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål.Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!- 04-2025