Kommerciel Category Manager søges til spændende job
Bæredygtighed og ESG er kerneværdier hos os, og vi ønsker en kandidat, der deler vores ambitioner om at skabe en positiv indvirkning.
Hjælp os med at hjælpe sundhedssektoren
OneMed er mere end bare en arbejdsplads – det er et sted, hvor vi sammen arbejder for at skabe værdi for sundhedssektoren og forbedre livskvaliteten for patienter i Danmark. Vi er drevet af skabe værdi for, og opbygge relationer og partnerskaber med vores leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere.
Med et stærkt netværk af leverandører og kunder arbejder vi dedikeret på at levere innovative og bæredygtige løsninger, der skaber værdi for hele sundhedssektoren.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst, hvor du kan gøre en reel forskel. Vi bor i et nyt hovedkontor med tilhørende lagerfaciliteter i Hinnerup tæt på motorvejen ved Århus N. Vores hovedkontor er CO[²]-neutralt, så vi også understøtter vores ejeres ambition om at være branchens førende indenfor ESG-området.
Passioneret Category Manager med kommerciel forståelse
Som Category Manager bliver du ansvarlig for en eller flere produktkategorier og spiller en central rolle i at udvikle og implementere kategoristrategi, for at øge vores markedsandel og sikre løbende vækst. Du vil også have en vigtig rolle i at afsøge og identificere nye agenturer, der kan komplementere og styrke vores produktportefølje.Din indsats vil kræve tæt samarbejde med leverandører, salgsteamet og øvrige interessenter for at sikre, at vi tilbyder konkurrencedygtige og relevante produkter, der matcher vores kunders behov og understøtter vores fokus på ESG og bæredygtighed.
Du vil indgå i et erfarent team af Category Managers med høj faglighed og anciennitet og får reference til vores Group Category Manager.
Primære ansvarsområder:
- Udvikling og eksekvering af kategoristrategier: Identificere muligheder for vækst og differentiering og omsætte disse til konkrete handlingsplaner med særligt fokus på bæredygtige løsninger
- Afsøgning af nye agenturer og partnerskaber: Identificere og opbygge relationer med potentielle nye agenturer og leverandører, der kan udvide og berige vores produktkategorier
- Leverandørstyring og forhandlinger: Forhandle kontrakter og samarbejdsaftaler samt sikre optimale betingelser og priser, herunder vurdere leverandørers ESG-praksis
- Markeds- og konkurrentanalyse: Løbende følge med i markedstendenser og konkurrenters aktiviteter for at sikre en konkurrencedygtig produktportefølje
- Produktlanceringer og markedsføring: Planlægge og implementere produktlanceringer i samarbejde med vores salgsafdelinger
- Samarbejde med salgsteamet: Understøtte salgsaktiviteter gennem produkttræning og værktøjer samt udvikle salgsfremmende initiativer
- Dataanalyse og rapportering: Løbende overvåge performance på kategorier og leverandører og herunder afholde business reviews
Om dig/Hvem er du
Vi leder efter en erfaren Category Manager, der har en stærk kommerciel forståelse, brænder for bæredygtighed og gerne har erfaring fra medico-, life science- eller sundhedssektoren. Du er analytisk, har et skarpt blik for markedet og har en stærk evne til at opbygge relationer med både internt og eksternt.
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant uddannelse inden for f.eks. business, supply chain management eller sundhedssektoren
- Minimum 3-5 års erfaring med kategoristyring eller product management, gerne fra medico- eller sundhedsbranchen
- Erfaring med forhandlinger og leverandørhåndtering
- Stærke analytiske evner og erfaring med dataanalyse og rapportering
- En proaktiv tilgang til at identificere og tiltrække nye agenturer og partnere
- En stærk can-do og proaktiv approach til dine opgaver – du er selvkørende når du kender opgaven
- Gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart og overbevisende både internt og eksternt
- Flydende dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. Du begår dig også hjemmevant i Microsoft Office-pakken
- En spændende og alsidig rolle i en virksomhed med stor indflydelse på sundhedssektoren og et stærkt engagement i bæredygtighed
- Mulighed for at arbejde med innovative produkter og løsninger, der gør en forskel for patienters liv og for samfundet som helhed
- En dynamisk arbejdsplads med en stærk kultur præget af samarbejde, innovation og udvikling
Gør din ambition til virkelighed – ansøg nu!
Er du interesseret i stillingen? Så send din ansøgning og CV eller dit motiverede CV via linket "Ansøg" på denne side.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group Category Manager, Rikke Jarlkvist på telefon 2044 2342/e-mail rikke.jarlkvist@onemed.com.
Deadline for ansøgningen er den 1/12 og vi afholder løbende samtaler.
Lidt mere om os
OneMed A/S er en del af svenske Asker Healthcare Group. Asker opbygger og opkøber førende virksomheder inden for medicinsk udstyr og services i Europa. Som en del af Asker Healthcare Group er det vores vision at bidrage til at være den førende sundhedskoncern i Europa inden for medicinsk udstyr.
Gruppen er til stede i 14 lande og består p.t. af mere end 40 virksomheder, der støtter sundhedsudbydere og patienter med at forbedre patientresultater, reducere de samlede omkostninger til behandling og sikre en bæredygtig værdikæde. Asker Healthcare Group har hovedkontor i Stockholm i Sverige og har en årlig omsætning på SEK 13 milliarder.I Danmark ejer Asker Healthcare Group virksomhederne OneMed A/S, ZiboCare A/S, Mobilex A/S og Wolturnus A/S.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.