København - Pædagogmedhjælper til specialfritidsinstitutionen Friluften på Skolen ved Sundet

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Friluften søger en pædagogmedhjælper, der ønsker at engagere sig i og søge viden om målgruppen af børnene. Vi ønsker en medarbejder, der ser muligheder frem for begrænsninger og går til opgaven med engagement.

Vi har børn, som har brug for specialpædagogiske indsatser og støtte for at kunne udvikle sig bedst muligt.

Arbejdstiden er på 32 timer om ugen i KKFO'en og tilrettelægges primært i tidsrummet kl. 09.45-17.00 i skoleuger. Du må forvente åbne- og lukkevagter i skolens ferier, ligesom der er månedlige aftenmøder. Arbejdstiden er som udgangspunkt til kl. 16.30 hver dag. Som ansat i KKFO'en er du også en del af skoledagen, hvor din rolle bl.a. er støtte ift. børnenes læring og trivsel. Som ansat i Friluften blive du en del af et godt og udviklende arbejdsmiljø i en medarbejdergruppe, som søger at skabe de bedste mulige rammer for alle børns trivsel og læring.

Om Friluften

Specialfritidsordningen Friluften (KKFO) er et lille, specialiseret tilbud med dygtige og engagerede medarbejdere. Vi arbejder i et tæt tværfagligt samarbejde over hele dagen med lærere, pædagogmedhjælpere, ergo- og fysioterapeuter samt øvrige faglige samarbejdspartnere.
Vores mål i Friluften er, at vores anerkendende børnesyn afspejles i de pædagogiske indsatser, herunder struktur, visualisering, forudsigelighed i dagens aktiviteter. På Friluften er der indmeldt 33 børn, og vi er syv pædagoger. Vi har et rummeligt menneskesyn, der bygger på, at alle børn gør det bedste, hvis de kan.

Vores relationer til hinanden er baseret på en positiv atmosfære, hvor omsorg, humor og glæde er en naturlig del af hverdagen.

Din profil
Vi forventer, at du
  • motiveres af at fordybe dig i viden om det enkelte barns potentialer og udfordringer i en børnegruppe, hvor børnene på alle måder er meget forskellige
  • er anerkendende, åben og lyttende i din tilgang til andre mennesker, og du nyder en faglig dialog/sparring med dine kollegaer
  • besidder indlevelsesevne og kan etablere gode relationer til børnene
  • har en fleksibel og empatisk tilgang til opgaveløsningen, og kan varetage mange forskelligartede opgaver både af praktisk og plejende karakter
  • kan samarbejde med lærere og pædagoger om fælles løsning af kerneopgaven
  • er psykisk robust
Som ansat på Friluften KKFO bliver du en del af F-sporet, en specialklasserække, som er et bydækkende specialklassetilbud for børn med bevægelseshandicap og som udgangspunkt med begavelse indenfor normalområdet. Udover de synlige udfordringer har en del af børnene også andre udfordringer, fx vanskeligheder med de eksekutive funktioner.

I dit arbejde på Friluften skal du også hjælpe med personlig pleje og andre praktiske opgaver.

F-sporet og Friluften ligger i smukke omgivelser på Amager tæt ved metroen og Amager Strand. Specialklasserækken har 42 skønne elever fordelt på 0.-10. klasse. Den fælles målsætning for skole og fritidsdel er at skabe et tilbud, hvor alle børn bliver så dygtige og robuste som muligt, og oplever at være en del af et fællesskab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer om ugen, og vi ønsker, at du kan starte den 1. juni 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Kontakt KKFO-leder Ditte på 40 49 78 75, hvis du har spørgsmål.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. april 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 28. april.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper. Ny Vartov søger en pædagogmedhjælper til vores vuggestue, som har erfaring med vuggestuebørn og som vil være en del af vores arbejdsfællesskab. Du skal kunne arbejde på alle tider af døgnet...
apartmentBØRNEHAVEN STAKHAVENplaceRoskilde, 32 km fra København
Børenhuet Stakhaven søger en pædagogmedhjælper på 35 timer om ugen, snarest frem til d. 31.12 2025 med mulighed for forlængelse. Børnehuset Stakhaven er en lille integeret institution med to stuer, en vuggehave med 14 børn og en børnehave med 40...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  27.  04.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Barndomsminder med natur, bevægelse og leg er det noget for dig? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper i vores vuggestue...