København - Køkkenmedhjælper til Københavns Madservice

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Drift og service
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Køkkenmedhjælper som trives med samarbejde og fokus på borger søges til Københavns Madservice (KMS) Pakkeriteam.

I KMS-Pakkeriteamet har vi sagt farvel til en kollega gennem mange år, der har valgt at gå på pension. Derfor savner vi en ny kollega, der fra den 1. maj 2025 (eller efter aftale) vil indgå i pakkeriteamet. Det er et team på 10 dygtige kolleger, som anretter og pakker mad til alle vores borgere.

KMS er et stort produktionskøkken, hvor vi dagligt producerer ca. 1600 portioner mad efter Cook-chill metoden og bringer maden ud til visiterede borger og plejecentre i Københavns Kommune. KMS er en arbejdsplads med fokus på trivsel og medbestemmelse for alle medarbejdere.

Jobbet

I jobbet er der mange rutinemæssige opgaver, som kommer til udtryk, når vi pakker maden. Man skal kunne bevare overblikket over mange varianter af retter, pakkeflow, etiketter, pakkemaskiner og fødevarehygiejne. Du skal derfor kunne trives med disse forhold.

Med fokus på samarbejdet i teamet hjælper alle hinanden med at opfylde disse krav.

Samtidig skal vi konstant skal være omstillingsparate ift. nye borgere og kunder, vi skal altid kunne levere mad.

Der er stillestående arbejde med mange gentagne arbejdsfunktioner, men vi arbejder i fællesskab benhårdt på det gode arbejdsmiljø i form af arbejdsrotationer og tilbud om øvelser, som vi laver i fællesskab.

Da vi er mange sammen til dagligt, er det vigtigt for os, at du trives med at samarbejde og at indgå i dialog med dine kolleger. At du har lyst til at indgå i både et lille team (pakkeriteam) og et stort team (KMS), hvor vi prioriterer god trivsel, socialt samvær og udviser respekt for hinanden.

Kvalifikationer
Vi ønsker en kollega, som
  • meget gerne har køkkenerfaring eller relevant køkkenuddannelse som ernæringsassistent eller caterassistent, men det er ikke et krav
  • elsker at være serviceminded og en god teamplayer
  • er klar på at servicere vores kunder, bl.a. ved at pakke mad også med kort varsel til hjemsendte borgere fra hospital eller kunder, som har glemt at bestille mad
  • har overblik og mestrer både at pakke mad, servicere andre teams og udviser en positiv indstilling
  • er interesseret i, at maden vi sender ud til borgerne ser indbydende ud
  • er villig til at hjælpe, hvor der er brug for dig – i KMS hjælper vi alle hinanden
Du kan glæde dig til
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder med økologiske og friske råvarer af høj kvalitet
  • en arbejdsplads, som stiller krav til kvalitet og har fokus på borgeren
  • at vi prioriterer vores tid på at producere og pakke mad, og derfor får hjælp til den daglige rengøring
  • at arbejde i et team og en organisation, hvor alles mening bliver hørt, og hvor vi konstant arbejder for god trivsel – både i dagligdagen, på temadage i eget team og temadage for hele køkkenet
  • at være en del af Københavns Kommunes klimastrategi, hvor vi konkret arbejder med udvikling af klimavenlige menuer specifikt målrettet ældre borgere
  • at samarbejde på tværs af teams og med eksterne konsulenter – vi har bl.a. samarbejdet med Meyers Madhus, Københavns Madhus, Bo Jacobsen, m.fl.

Ansættelsesvilkår

Vi har til huse i Bystævneparken 15, 2700 Brønshøj. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet kl. 06.30-14.00 på alle hverdage. Der er fri i weekender, men der kan forekomme arbejde i helligdage i samme tidsrum.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger

Kontakt gerne Gitte Madsen på 38 27 42 61 eller Gitte Gross på 38 27 42 03 hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest fredag den 14. marts 2025

Vi afholder samtaler løbende i uge 12-13.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentRE 2A ApSplaceDragør, 8 km fra København
Opvasker & Køkkenmedhjælper – Deltid & Fuldtid Er du en teamplayer med et godt overblik og lyst til at arbejde i et travlt køkken? Vi søger lige nu en opvasker og køkkenmedhjælper til vores team. Om jobbet: ✔ Opvask og rengøring af køkkenudstyr...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og appellerer til sanserne, samtidig med at den er overvejende økologisk, klimarigtig og uden madspild. Som køkkenmedhjælper skal du være med til at sikre, at vi realiserer visionerne til glæde for beboerne. Derudover ønsker, vi at du  •  har kendskab...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  20.  03.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Genopslag Bakketoppen er en integreret daginstitution 0-6 år, der rummer 150 børn og voksne. Vi er...