Afdelingsleder Performancestyring
Vil du have indflydelse på vores kommercielle aktiviteter, forretningsprojekter og performancerapportering i Andel Energi?
Velkommen til Performancestyring
Din nye afdeling består af 10 medarbejdere. Afdelingen har til formål levere indsigter samt drive kommercielle projekter med fokus på strategi og kundeloyalitet. Dertil har Performancestyring det overordnede ansvar for go-to-market og Marketing automation.
Det gør de bl.a. ved at drive processen for performancerapportering og udarbejde kommercielle indsigter, som understøtter og bidrager til Andel Energis strategi. Og så er afdelingen ansvarlig for at drive loyalitetsaktiviteter og eksekvere større kommercielle projekter.Og så er der proces og udsendelse af kampagner, hvor Performancestyring har det overordnede ansvar og koordinerer tæt med bl.a. Marketing og Taktisk Kommunikation.
Derudover er afdelingen forretningsansvarlig for CRM og Marketing automation. Her er de ansvarlige for drift og udvikling af systemer, så vi bedst understøtter strategi, initiativer og kampagner.
Med andre ord har afdelingen ansvaret for:
- Performance Management og udarbejdelse af kommercielle indsigter
- Drive kommercielle initiativer og projekter
- Prioritere og eksekvere på loyalitetsaktiviteter
- Go-to-market kampagner på tværs af produkter og kanaler
- Drift og udvikling af vores CRM og Marketing automation
Din rolle som leder
I din rolle som afdelingsleder skal du lede, støtte og udvikle et teknisk og kommercielt fagligt team, sætte retning og hegnspæle og give den enkelte plads til at udfylde detaljerne. Dette gøres gennem nærværende ledelse, løbende sparring, prioritering af opgaver i tæt dialog med forretningen, så der altid er fokus på de opgaver, der bringer den største værdi til Andel Energi.
Derudover vil du:
- Sikre fremdrift og den gode proces, så vi eksekverer på de rigtige initiativer og projekter.
- Bidrage til at udvikle vores performancestyring og -rapportering, så afdelingen bliver det fundament, som initiativer og strategi udspringer fra.
- Sikre strategisk retning for området gennem input fra den øvrige organisation og omverdenen samt bidrage til eksekvering af strategien og sikre den rigtige prioritering i teamet.
Der ligger også et stort arbejde i stakeholder management med hele Andel Energi. Vi møder hinanden med respekt og som ligeværdige, med en nysgerrig og løsningsorienteret tilgang til hinanden, både fagligt og personligt.
Er det dig vi er på udkig efter?
Du er motiveret af ledelse af et selvstændigt team, er nysgerrig og visionær, kan tegne de store linjer med respekt for detaljen, rydde sten af vejen, og ønsker at bruge dine erfaringer til at hjælpe os med ’’Work smarter not harder’’ igennem procesoptimeringer, stabil drift og udvikling.Du har en engagerende tilgang til både opgaver og mennesker. Du sætter pris på at samarbejde og kan fastholde et engageret arbejdsmiljø i en foranderlig kontekst. Du opsøger gerne sociale relationer og går ydmygt ind i dem. Samtidig bruger du dine faciliterende evner til at sikre fremdrift og beslutningskraft.
Du kan læse mere om ledelse i Andel Koncernen her: Ledelse – Andel.
Derudover håber vi, at du:
- Har relevant uddannelsesbaggrund. Som f.eks. HD., Cand., eller noget helt tredje
- Har et kommercielt mindset
- Har minimum 3 års erfaring med ledelse
- Har erfaring med performancerapportering, kundeloyalitet, CRM og Marketing Automation
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Josefine Walter på mail: jowal@andelenergi.dk eller telefon: +45 60448848.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 09-05-2025
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.